Krydstogt

January 23rd, 2012

Et stort krydstogtskib er fornyligt sunket i Middelhavet. Forfærdeligt for de, der var om bord.

Men det er på mange måder godt for os andre. De næste ti år er det nemlig med stor sandsynlighed meget usandsynligt, at et krydstogtskib synker pga menneskelige fejl og mangler. Der bliver strammet gevaldigt op nu over alt. Den dårlige nyhed er, at om en lille snes år er alting glemt, og det vil igen blive farligt at sejle…

Man har også fundet ud af, at der de seneste 70 år har været et alvorligt brokollaps – hvert tiende år. Tankevækkende, ikke?

Forandring

January 20th, 2012

Er du også en af dem, der føler, at meget er forandret de seneste mange år.

Her er beviset på at vi har ret ;-)

ændring7 ændring1 ændring2  ændring4 ændring3ændring5 ændring6

smil…

Personlig planlægning

January 12th, 2012

Har du svært ved at få tiden til at slå til? Føler du, at en masse gøremål ”sluger” din kostbare tid ? Er du stresset over alt det, du ikke når?

En måde at holde styr på, hvad der skal gøres i en travl hverdag kunne være ved hjælp af fire kasser (på næste side), som du tegner på et whiteboard, på en væg, eller på et ark papir. Vandret og lodret skriver du ”Haster ikke”, ”Haster” og ”Ikke vigtigt”, ”Vigtigt”.

Skriv først en lang liste på et stykke papir, med alt hvad du mener, du skal gøre. Det skal være både arbejdsrelaterede opgaver og fx at se TV, lufte hunden, betale regninger og forberede julen. Alt muligt.

Dernæst tager du hver enkelt opgave/aktivitet og skriver ind i de fire felter. Du kan gøre det med tusch, eller på selvklæbende gule lapper. Det vigtige er, at du kan ændre placeringen hele tiden, for ligesom din dag er dynamisk, vil dine opgaver også være dynamiske.

Her er nogle eksempler på, hvad der kan stå i hver kasse:

 

Haster ikke

Haster

Ikke vigtigt

Trivialiteter

Visse telefonopkald

Tidsspilde

”Flugt”-aktiviteter

Irrelevante e-mails

For meget TV-kiggeri

Unødvendige afbrydelser

Unødvendige reklamer

Uvæsentlige møder, telefon­opkald, post

Andres opgaver

Vigtigt

Værdiafklaring

Visioner

Planlægning

Delegering

Bygge netværk

Træning kropsligt

Nødvendig afslapning

Gode samtaler

Givende samvær

Hobby og fritid

Kriser

Presserende problemer

Overholdelse af tidsfrister

Mødeforberedelse

Alarmer

”Brandslukning”

Når du har sat samtlige dine gøremål ind i skemaet, har du et overblik over, hvad du skal gøre (først).

Aktiviteter til højre, der haster, er ofte populære, fordi de kan få fokus væk fra noget, som er nødvendigt, men ubehageligt.

Boksen nederst i højre hjørne (haster og vigtigt) skal styres, så de aktiviteter, der ikke er vigtige, men haster, (øverst til højre) kan minimeres.

Fokus bør være på de aktiviteter, der ikke haster, men er vigtige (nederst til venstre), så det, der ikke haster, og ikke er vigtigt, kan undgås.

Jo færre opgaver, du har i kassen med ”Haster/Vigtigt”, jo roligere vil dit liv være.

Og jo færre ting du har i ”Haster ikke/Ikke vigtigt”, jo mere menings­fyldt et liv har du.

Så prøv at samle på aktiviteter, der er i boksen med ”Vigtigt/Haster ikke”.

Øv dig i at udfylde skemaet. Min erfaring er, at når man har gjort det et stykke tid, fx en uge eller en måned , er det blevet en vane, og man gør det automatisk i sit hoved uden at behøve fx de gule sedler.

Min kommende bog om bedre helbred

January 6th, 2012

Vil du hjælpe mig?
Min næste bog “Frihed – med dit helbred i fokus” er færdigskrevet og næsten klar til at gå i trykken.

Men jeg har brug for 10 frivillige, der har lyst til at give mig feedback på pdf-filen, inden jeg sender manuskriptet til trykkeriet på torsdag den 12. januar. Er du en af dem?

Det eneste, jeg har brug for, er din “mavefornemmelse” og uforbeholdne mening.

Læs mere om bogen på www.MikaelHoffmann.dk/frihed-helbred

Fitness

January 2nd, 2012

Det seneste halve år har jeg regelmæssigt gået i fitness-klub, hvilket er rigtigt godt for mig. Det er skønt med den velvære, det giver.

Lige før jul skiftede jeg til en ny kæde, og på nogen af deres vægge står der kloge sætninger, som jeg gerne vil dele med andre.

IMAG0228 IMAG0226 IMAG0227

De kan bruges i mange forskellige sammenhænge.

Klik på billedet for at se det i stor størrelse.

Nytårsritualer

December 30th, 2011

Omkring årsskifte har jeg de sidste mange år haft nogle bestemte ritualer. Den 31. december vil jeg sammen med min kone, Pernille, og de to store drenge, reflekterer jeg over året, der er gået. Måned for måned, person for person, projekt for projekt, emne for emne. Hvad har jeg (vi hver især) nået, og hvad har jeg opnået? Hvad gik godt, og hvad vil jeg gøre bedre næste år? Hvad kan jeg slippe for, og hvad jeg gerne vil slippe af med? Hvilke mål har jeg for næste år og i fremtiden?

Når vi efter dronningens tale har spist, sætter vi os sammen og skriver hver især henholdsvis vores mål og vores byrder (udfordringer) på hver sine to stykker papir. Vi laver en kopi, så vi næste år kan huske, hvad det var, vi skrev. Lige før midnat går vi uden for.

Papirerne med byrderne bliver brændt af på jorden, mens vi i tankerne sender dem af sted til opløsning.

Papirerne med vores målsætninger klistrer vi rundt om en stor nytårsraket, som vi sender til vejrs (ud i universet) med vores ønsker om en god og lykkelig fremtid.

Nytårsdag, den 1. januar, gør vi følgende, hvilket også er en tradition og et ritual: Fremtidsplanlægning 12 måneder frem! Måned for måned skriver jeg (vi hver især) op, hvad jeg planlægger at gøre i det kommende år. Når vi har gjort det hverfor sig, gør vi det derefter sammen.

I løbet af det forløbne år har vi samlet billeder fra blade og magasiner med motiver af dét, vi gerne vil have og være. Min kone og jeg sidder og klipper disse billeder ud. De billeder, vi ikke har kunnet finde, googler vi og printer ud.  Billederne bliver fordelt i tre bunker. Én fælles bunke, og én til hver af os. Den ene bunke billeder bruger vi til vores fælles collage. Vi snakker om, hvor billederne skal sidde på det store ark karton, og klistrer dem på. Dette kaldes et Vision Board (som beskrevet i filmen ”The Secret”).

Billederne fra de resterende to bunker sætter vi op på hver vores stykke karton. De repræsenterer det, vi selv personligt ønsker at have i fokus det kommende år. Billedcollagerne hænger vi op i vores soveværelse. Hver dag hele året kan vi se, hvad det er, vi gerne vil nå og drømmer om – både privat og erhvervsmæssigt.

Prøv det! Det giver stof til eftertanke og processen er fantastisk. Måske bliver det også en tradition for dig og dine.

Se også en god lille konstruktive nytårsøvelse på
www.bjarnehallstroem.dk

 

Har du lyst til at grine?

December 29th, 2011

Jeg fik selv helt tårer i øjnene over denne video :-)

Nye vandrestøvler

December 28th, 2011

I dag købte jeg et par nye vandrerstøvler. De gamle har tjent mig trofast i seks år, været med mig fem gange på Caminovandring, og også været brugt som vinterstøvler hvert eneste år.

Da jeg for seks år siden bad sportsforretningen om vandreudstyr i allerbedste kvalitet, udpegede de blandt andet støvlerne. Jeg har været superglad for dem, men nu er det altså slut. Det er blevet til mere end 3.000 kilometers vandring, og nu er de totalt slidt op. Hvis de nye støvler er bare halvt så gode som de gamle, vil jeg være godt tilfreds. Det vil tiden vise.

Vrede og behovsopfyldelse

December 27th, 2011

I formiddags var jeg i svømmehal med min kone og datter (2 år), og det gav mig, foruden samværet med de to vigtigste mennesker i mit liv, også to andre gode oplevelser:

Vi lå i det varme soppebassin (34 grader) og nød livet og hinanden, da der pludselig var en ældre kvinde med et lille barn, der meget højt og meget vredt råbte efter en ung far med en lille dreng. Drengen havde tilsyneladende taget et korkbadedyr, der lå og flød, og kvinden mente, at det var hendes barnebarn, der brugte det. Manden sagde med almindelig stemme, at det bare lå der, hvortil kvinden meget vredt og truende bad ham aflevere det. Manden sagde blot stille, roligt og høfligt ”nej” og vendte sig om mod sin søn. RESPEKT! Ingen skal lade sig hundse af trusler og vrede. Kvinden sagde efterfølgende ingenting, men blev i hjørnet af bassinet med sit barnebarn. Efter cirka fem minutter hørte jeg manden spørge sin søn, om han var færdig med at lege med korkbadedyret, og da sønnen svarede ja, lod han det flyde ud midt i soppebassinet. Hvilken indre balance den far har!!! Han er helt sikker en super-rollemodel for sin søn.

Den anden gode oplevelse var endnu en bekræftelse på min tese, om at behov kan opfyldes via tre trin: 1) Først definerer man for sig selv, hvad man vil have, 2) udtrykker dette højt, hvor man kun taler ud fra sig selv, og 3) stiller spørgsmål.

Jeg kom ind i svømmehallens dampbad, og alle de øverste bænke var besat. Dog sad en mand og bredte sig over to pladser. Jeg sagde: ”Jeg kunne godt tænke mig at sidde på en af de øverste bænke. Må jeg sætte mig ved siden af dig?”

”Selvfølgelig”, svarede han og rykkede lidt til siden.

Så let og enkelt kan det gøres.

Hvad jeg mener med at tale ud fra sig selv, er at sige, hvordan man selv har det. Ikke at være ovre på de andres banehalvdel, med fx et ”Ryk dig lidt” eller ”Du fylder faktisk to pladser”. Det kan virke både uhøfligt, provokerende og manipulerende.

Hvis man derimod ved, hvad man vil have, udtrykker det klart og venligt, og derefter stiller et spørgsmål, kan man aldrig komme galt af sted. Det er min erfaring, at det virker fantastisk godt næsten hver eneste gang. Og det er blandet andet et af de værktøjer, jeg lærer mine klienter.

Hvorfor lyver forældre?

December 26th, 2011

smile05I decembermåneden er der mange forældre, der fortæller deres børn om julemanden. Børnene tror, at han bor på Grønland  og at man kan skrive til ham og ønske sig gaver. I indkøbscentret sidder han i levende live, og måske dukker han også op juleaften med en sæk med gaverne.

Problemet er blot, at det alt sammen er løgn!

Continue reading “Hvorfor lyver forældre?” »

Til søs

December 25th, 2011

I 12 år sejlede jeg langfart. Denne video minder mig om nogen af de oplevelser, jeg havde.

http://youtu.be/T4FIS1FnOQg

Julen

December 23rd, 2011

Hvad har Jesus med julen at gøre?

Det er slet ikke Kristus fødselsdag, der er årsag til julefesten. Det er derimod længe før vikingetiden, at man begyndte at fejre jul midt i vintermørket. Og vikingerne havde aldrig hørt om Jesus.

clouds-jesusJesus blev hverken født i december eller i år 0. Det har både astronomer og historikere for længst fastslået. Historikere er enige om at Jesus formentlig er født otte eller fire år før 0.

Nytårsaften ligger jo også en uge efter juleaften…..

Juleaften går mange til bords med  flæskesteg på menuen. Det gjorde Jesus i hvert fald ikke, for han var jøde.

Første gang Jesus fødselsdag bliver fejret den 25. december var i år 336 i Rom, og senere blev hedningene i Norden overtalt til at flytte deres julefest nogle uger frem.

Hvor kommer julemanden fra?

r_santa-claus-ad-coca-colaVidste du, at han  hverken kommer fra Grønland eller Finland, men derimod fra Tyrkiet, hvor de fleste indbyggere slet ikke fejrer julen. Den hellige Nicolaus er fra byen Myra i Tyrkiet og er alle julemænds stamfader. Den gode Nicolai var præst i denne by omkring år 340. Han viste sig pludselig som en sand helt, når folk var i nød og rakte dem en hjælpende hånd. Historierne og fortællinger om denne hjertensgode mand er talrige og mangeartede: Han uddelte også barmhjertige gaver til værdigt trængende.

Continue reading “Julen” »

Sig ja til din mand – og tag imod gaverne…

December 20th, 2011

Hvis du er kvinde, var du måske interesseret i, hvordan du får mere kærlighed i dit parforhold?

Hvordan kan du få din mand til at blive en rigtigt stor stærk mand, som vil gå i døden for dig, forgude dig, og give dig al den kærlighed, du måtte ønske dig?

En af måderne er at sige JA i stedet for NEJ.
At slippe kontrollen, og at satse mere på at få kærlighed end RET.

Her er 13 eksempler på, hvad du kan gøre:

1.
Sig ja til din mand – hver gang han får lyst til dig.
Også selv om du ikke lige har lyst – den kommer jo…….

Din mand elsker, når du er glad og legesyg.

2.
Sig ja til din mand – når han køber en ny ting til boligen.
Også selv om du ikke kan lide den – han kan jo lide den…….

Din mand elsker, når du er glad og positiv over for hans ideer.

3.
Sig ja til din mand – når han forkæler dig.
Også selv om han forkæler dig med det, han selv har lyst til fx en biograftur til en drengerøvsfilm.

Din mand elsker, når du er glad og åben.

 

Continue reading “Sig ja til din mand – og tag imod gaverne…” »

Selvtillid og selvværd

December 16th, 2011

Klik på http://youtu.be/ihQuiyV-lXU for at se hvad der sker, når man ikke lader sig ødelægge af andres meninger om egne evner.

De andre er formentlig godt klar over, at det nok ikke lyder så godt (se blot på hvordan den lille dreng kigger på hende), men hun får lov til at udtrykke sig uden forbehold. Det er fantastisk.

Se også ovenstående video om en lille 4-årig gymnast.
50 sekunder inde i videoen falder hun ned, men kravler hurtigt op igen som den naturligste ting i verden.
Sådan skulle vi andre også tage det, når vi falder i livet…

Når matematik er smukt

December 14th, 2011