Så er vi hjemme igen med friske røde kinder og en god oplevelse rigere. Mine to bonussønner på 10 og 13 har endnu en gang været med mig på ”overlevelsestur” i Hareskoven på Gisselfeldengen – men denne gang to måneder tidligere på året.
Vi tændte bål ved shelteren, hvilket drengene er blevet gode til. Aftensmaden bestod af snobrød.
Det bliver jo tidligt mørkt på denne årstid, så allerede klokken lidt over syv i aftes krøb vi i soveposerne. Der var en vidunderlig stjernehimmel at ligge og kigge på, med to planeter ganske tæt på halvmånen.
Det blev en lang, kold og ubekvem nat, hvor temperaturen var nede på omkring minus fem grader. Selv om vi havde gjort alt det rigtige, lige inden vi krøb i poserne, med fx at skifte til tørt termotøj plus ekstra varmt tøj, kunne ingen af os holde varmen ved så lave temperaturer. Men drengene var super-seje. Ingen af dem brokkede sig. De er blevet rigtigt gode til behovsudsættelse, hvilket vil hjælpe dem gevaldigt senere i tilværelsen.
I morges stod vi op, da det blev lyst klokken lidt i syv. Det var bidende koldt. I aftes var der vandpytter på engen, men her til morgen var de frosset til is, og der var tyk rimfrost over alt. Mine hænder var helt følelsesløse af kulde, så jeg skulle passe på, da jeg lavede bål, for ikke at brænde mig uden at opdage det. Vi bagte et snobrød hver, inden vi cyklede hjemad.
Til trods for strabadserne var det en fantastisk god tur. Foruden at drengene lærer noget om udholdenhed, og de bliver mere modstandsdygtige over for kulde, får jeg samtidig mere og mere lyst til at lave endnu flere sjove ting med dem. Mere bliver altid til mere. På vej hjem snakkede vi om at arrangere en lignende sheltertur senere, og en kanotur.
I øvrigt glæder jeg mig rigtigt meget til at kunne tage Sofia (på 2½ år) med ud på spændende oplevelsesture. Det kan ikke vare længe 
