Er du ofte inde at læse på denne blog?
Kan du lide hvad du læser?
Har du lyst til at fortælle andre om det, så de måske også vil besøge denne blog og læse hvad jeg skriver.
Jeg skriver her næsten hver dag, og jeg nyder det meget, men jeg kunne godt tænke mig at der var flere, der hver dag besøgte denne side. Så du må gerne fortælle andre om det.
Mange hilsner
Mikael
Her er en fantastisk måde at illustrere et foredrag.
Matthew Taylor explores the meaning of 21st century enlightenment, how the idea might help us meet the challenges we face today.
Uha. Hvis man i forvejen er syg, får man det bestemt ikke bedre af at se denne video. Klik på billedet for at høre en tidligere ansat i den farmaceutiske industri fortælle om, hvad medicin gør ved dig. Hun må om nogen vide det.
www.youtube.com/watch?v=KqmeB6GB25Q&
Se også sundhedsstyrelsens bud på ikke-farmakologiske interventioner mod demens ved at klikke her
Hvorfor har myndighederne forbudt fiskeri af torsk i et bestemt område nord for Sjælland?
Svar: Fordi overfiskeri måske resulterer i at torsken uddør.
Hvorfor vil fiskerne ikke overholde dette forbud, men vælger ulovligt at fiske i det forbudte yngleområde?
Svar: Fordi de vil tjene nogle penge her og nu for at overleve som fiskere.
Er dette kortsigtet eller langsigtet planlægning? Er dette et barnligt her-og-nu-behov, eller er den en moden voksens rationelle overvejelser?
Den konservative fiskeriordfører Tage Leegaard vil smide det bevismateriale ud, som Greenpeace har samlet mod erhvervsfiskere fra Gilleleje i Nordsjælland. Alene fordi GPS-senderne er sat op uden fiskernes vidende og godkendelse.
Hvad ville det betyde, hvis Tage Leegaard får ret?
Svar: At fiskerne vil blive ved med at fiske ulovligt uden konsekvenser her-og-nu, men med langsigtede konsekvenser i form af udplyndring af havet.
www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/08/25/054125.htm
www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/08/25/070358.htm
Er der nogen øvre grænse for folks dumhed, eller skal de have lov til at dumme sig lige så meget de vil? Mon Tage Leegaard også vil tillade overgreb på børn – bare det ikke bliver opdaget?
Jeg har mødt mange mennesker, der ikke er så gode til at rose. Hverken sig selv eller andre. Som har svært ved at fejre deres egne triumfer med ”truttende trompeter og gjaldende horn”.
Mens jeg sejlede (for mange år siden) som styrmand i handelsflåden, var der temmelig langt imellem ærligt ment ros. Hvis man sagde noget positivt til andre om bord, blev det ofte betragtet som spytslikkeri, og altid med mistro. Det var en af grundene, til at jeg ikke fortsatte med at sejle, men gik i land.
I de 12 år, jeg sejlede langfart, kunne jeg godt lide ansvaret, alsidigheden, lønnen, de lange ferier og spændingen, men den gammeldags måde at drive en virksomhed på var for mig uudholdelig. Som ung styrmand skrev jeg nogle artikler i styrmandsforeningens fagblad om (moderne) ledelse. Det viste sig imidlertid at være lidt for moderne for de konservative søfolk. Først vakte det modstand i styrmandsforeningens sekretariat, og senere fik jeg kritik fra mine egne kollegaer. Mine forældre var på et tidspunkt til et privat selskab i Svendborg, hvor der også var en skibsreder inviteret med. Da det gik op for ham, at jeg var deres søn, sagde han om mig: ”Nåh, ham, kommunisten”. Når man i dag læser mine artikler fra dengang, er der intet underligt i dem. Jeg var bare forud for min tid.
Hvad er grunden til, at mennesker har så svært ved at rose andre og sig selv, og har en forbeholden mening om andre mennesker? (more…)
Hvis der er noget, man ikke er tilfreds med, og ønsker at rette det hos andre, kan man med fordel bruge den såkaldte ”sandwich-metode”.
En sandwich består som bekendt af en underbolle, bøffen i midten og en overbolle.
I overført betydning, er bollen det positive og bøffen er det emne, man ønsker at informere om. Man starter således altid med et positivt udsagn. Roser vedkommende for noget godt.
Dernæst kommer den saftige bøf. På en konstruktiv og præcis måde gør man opmærksom på et eller flere punkter, som kan gøres bedre. Det er vigtigt her at være konkret. Det er ikke nok blot at sige, at det kan gøres bedre.
Til sidst siger man igen noget positivt og opbyggeligt, måske en gentagelse af det første positive.
Hvad er vigtigt?
Se denne video (på engelsk) og bliv inspireret til, hvad der er vigtigst at gøre.
Nogen mennesker har en fantastisk evne til at bevare roen – selv under stort pres og efter et voldsomt vredesudbrud.
Klik på billedete herunder for at se et smukt eksemplar af slagsen. Det er en 30 sekunders video fra et underholdningsprogram med en afstemning.
Batterierne i den bærbare lever sjældent op til forventningerne, men det er ikke altid batteriernes skyld. Se her hvordan du får mest muligt ud af dine batterier.
Jeg har altid troet at genopladelige batterier helst skulle aflades helt og oplades helt, for at forlænge deres levetid. Da jeg sejlede som styrmand, havde vi radioer, hvor batterierne skulle genoplades. Vi lærte, at der var en “memory-effekt”, hvilket betød, at hvis man kun afladede batteriet fx 10%, ville det “huske” dette og efterhånden kun have de 10% kapacitet.
Dette viser sig tilsyneladende ikke mere at være rigtigt. I henhold til PC World www.pcworld.dk/art/11805?a=rss&i=0 er der nye regler at følge:
1. Lad ikke batteriet løbe helt tørt
2. Lad gerne batteriet helt op
3. Undgå at batteriet bliver for varmt
4. Giv batteriet en pause
5. Læg ikke batteriet i køleskabet
Det er altid godt at vide, hvad der er bedst. Både for batteriet i computeren, tandbørsten, telefonen osv.
Da timen begyndte, tog professoren, uden at sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde det med golfbolde. Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt, og det var de enige om, at det var. Så tog professoren en kasse med småsten frem, og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen om glasset var fyldt, og det mente hans klasse nok, at det var. Herefter tog han en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han om det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt “ja”, hvorpå professoren tog en kop te han havde stående ved siden af sig og hældte indholdet ned i glasset, hvilket effektivt fyldte de hulrum der var mellem sandkornene. De studerende lo.
I aftes var jeg med min familie inde på Amalienborg for at se den kommende kongefamilies hjem. Alene i går var der godt 6.000 besøgende, så det har været en kæmpe succes at åbne dørene for offentligheden. Flot og smukt var det.
Da jeg gik tværs over slotspladsen kom jeg i tanker om, at en gruppe danskere siger, at de ikke har noget imod kongefamilien – blot den bliver VALGT af befolkningen. Det er i mine øjne en komplet misforståelse. Men vælger jo heller ikke sige forældre med fire års mellemrum, og hvis de ikke svarer til ens forventninger eller de ikke er i stand til at føre en overbevisende valgkampagne, vælger man bare nogle nye forældre.
Politikere er på valg, fordi de træffer politiske beslutninger på befolkningens vegne. Kongefamilien er ikke politisk, men en institution og en gruppe rollemodeller vi ser op til – ligesom vi ser op til vores forældre. Det er ikke tilfældigt, at dronningens nytårstale hvert eneste år bliver set af så mange. Jeg er selv en af dem.
I søndags kom jeg hjem fra mit 14-dages vandrings-selvindsigt-meditations-udviklings-kursus. Knap 300 kilometer på Hærvejen fra Viborg til grænsen. Dagen efter holdt jeg fri sammen med min dejlige familie, og i dag er jeg i gang igen med blandt andet blog-skriveri.
Jeg har besluttet mig til, at mit næste kursus kommer til at hedde ”Total-terapi – lige til grænsen”. Med total-terapi mener jeg, at jeg selv deltager i strabadserne og vandrer samme distance som deltagerne hver dag (godt 20 kilometer i gennemsnit med fuld oppakning). Vi går hver for sig, men når vi mødes i løbet af dagen og om aftenen på de forskellige herberger, er der individuel psykoterapi og gruppeterapi. Det har været et særdeles effektfuldt kursus.
Bevidstheden befinder sig i hjernen i hovedet.
Underbevidstheden befinder sig i hele kroppen, og når man bruger sin krop til det, den har været brugt allermest til de seneste 100.000 år – nemlig at gå – kommer man lynhurtigt dybt ned til de tidligste programmeringer, og bliver dermed i stand til at ændre uhensigtsmæssig adfærd, holdning og overbevisning. Det har kursisterne mærket meget overbevisende.
Jeg var selv meget begejstret for kursus, fordi jeg var i mit ES i mit samarbejde med kursisterne, fordi det var godt vejr med både solskin og regn, og fordi jeg også selv fik meget ud af vandringen. Klik på billedet herunder og se en kort video på knap 3 minutter med feedback fra kursisterne, umiddelbart inden vi hoppede på toget i Padborg.
http://www.youtube.com/watch?v=_46Iab1eAeQ
Næste kursus er i Spanien i april 2011 og på Hærvejen i juni 2011.
Dette bliver min sidste blog-post inden sommerferien.
Fra i morgen er jeg på Camino-vandring i to uger, og i den tid er jeg totalt afskåret fra omverdenen. To uger med meditation og indadvendte aktiviteter – bortset fra selve den fysiske vandring.
Jeg går igen i år på Hærvejen, som er 300 kilometer fra Viborg til grænsen.
Se www.MikaelHoffmann.dk/camino
Når jeg kommer hjem midt i juli, udgiver jeg min bog “Frihed – med passiv indkomst” på forlaget www.BoD.dk.
Du er velkommen til inden da at læse første kapitel på www.Frihed-MedPassivIndkomst.dk
Hav en god sommer og på gensyn den 20. juli her på bloggen.
Mikael Hoffmann
www.MikaelHoffmann.dk
.
For at tydeliggøre, hvor meget tankerne betyder for vores følelser og fysiske reaktioner, kan vi her sammenligne med nogle naturvidenskabelige forskningsresultater.
I begyndelsen af det tyvende århundrede var en hel gruppe atomfysikere, blandt andre Niels Bohr, i gang med at studere det, som videnskabsfolk indtil da havde troet var naturens mindste byggesten, nemlig atomer. De fandt ud af, at et atom består af endnu mindre partikler end man havde troet tidligere: En kerne, der er omgivet af elektrisk ladede partikler, de såkaldte elektroner. (more…)
Tænk hvis alle mennesker – både børn og voksne – havde denne charmerende piges begejstring for alt omkring hende?
Alle har deres eget fantastiske og unikke potentiale. Og med en tilgang til mulighederne på en afbalanceret måde, kan uanede muligheder komme til udtryk. Hvis det var sådan for alle mennesker, ville jeg ikke have nogen klienter i min psykoterapi-praksis – hvilket med dette scenarie, ville være helt fint!
Forestil dig en verden, hvor både du selv og de mennesker, du har kontakt med, lever i fred og balance med sig selv og andre. Hvilket fantastisk liv!
Se pigen Jessica lave bekræftelser foran badeværelsesspejlet på:
www.youtube.com/watch?v=qR3rK0kZFkg
Vores datter, Sofia, runder sine første 8 måneder i dag. Hun trives; er nysgerrig, “snakker”, undersøger, sover, spiser – og har det godt. Årsagerne er sikkert mange, og der er mange variable hen imod at skabe noget godt. En af disse variable, og et bevidst tilvalg, er, at jeg (vi) vedligeholder vores følelsesmæssige og psykiske udfordringer med parterapi og personlig udvikling. Jeg er overbevist om, at det, at jeg og vi arbejder med vores egne forhold, med udfordringer, selve livet, betyder at børnene, som er tæt på os, har det godt og er i balance.
Udspringer alle helbredsmæssige udfordringer ikke fra en eller flere af tre forhold: Forgiftning, mangeltilstand og/eller psykisk ubalance? Samlet måske også kaldet livsstil. Vi vælger i høj grad, hvordan vi vil have det i øjeblikket og i et længere perspektiv med de valg vi træffer.