Archive for the ‘Økonomi’ Category

Commitment

Saturday, September 4th, 2010

Engagement (på engelsk ”commitment”) bliver primært grundlagt i barndommen. Hvis man ikke har lært det som barn, er det sværere at lære, jo ældre man bliver. Men ligesom et nyt sprog kan engagement læres i alle aldre.

Dovenskab starter som regel i barndommen. Curlingbørn, der ikke selv behøver at tage initiativ til noget eller mærke konsekvenserne af de valg, de træffer, er ofte ilde stedt som voksne. Alle forældre gør deres bedste, men det er formentlig forældrenes manglende viden og manglende vilje til at arbejde med sig selv og deres egne vaner og tankemønstre, der kan resultere i børnenes manglende succes senere i livet. Når forældrene ikke får stillet passende krav til deres børn, handler det ofte om forældrenes usikkerhedsfølelser og manglende tillid, til at de selv er værd at elske.

Jeg har mødt mennesker, der krampagtigt holder fast i en gammel drøm, selv om de går konkurs med det samme projekt igen og igen.

Jeg har også mødt mennesker, der havde uendeligt svært ved at finde ud af, hvad de egentlig ville og havde lyst til.

(more…)

Oplysning i det 21. århundrede

Wednesday, September 1st, 2010

Her er en fantastisk måde at illustrere et foredrag.

Matthew Taylor explores the meaning of 21st century enlightenment, how the idea might help us meet the challenges we face today.

www.youtube.com/watch?v=AC7ANGMy0yo

Sygdom og medicin

Thursday, August 26th, 2010

Uha. Hvis man i forvejen er syg, får man det bestemt ikke bedre af at se denne video. Klik på billedet for at høre en tidligere ansat i den farmaceutiske industri fortælle om, hvad medicin gør ved dig. Hun må om nogen vide det.

www.youtube.com/watch?v=KqmeB6GB25Q&

Se også sundhedsstyrelsens bud på ikke-farmakologiske interventioner mod demens ved at klikke her

Fanden hytter sine

Wednesday, August 25th, 2010

Hvorfor har myndighederne forbudt fiskeri af torsk i et bestemt område nord for Sjælland?
Svar: Fordi overfiskeri måske resulterer i at torsken uddør.

Hvorfor vil fiskerne ikke overholde dette forbud, men vælger ulovligt at fiske i det forbudte yngleområde?
Svar: Fordi de vil tjene nogle penge her og nu for at overleve som fiskere.

Er dette kortsigtet eller langsigtet planlægning? Er dette et barnligt her-og-nu-behov, eller er den en moden voksens rationelle overvejelser?

Den konservative fiskeriordfører Tage Leegaard vil smide det bevismateriale ud, som Greenpeace har samlet mod erhvervsfiskere fra Gilleleje i Nordsjælland. Alene fordi GPS-senderne er sat op uden fiskernes vidende og godkendelse.

Hvad ville det betyde, hvis Tage Leegaard får ret?
Svar: At fiskerne vil blive ved med at fiske ulovligt uden konsekvenser her-og-nu, men med langsigtede konsekvenser i form af udplyndring af havet.

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/08/25/054125.htm
www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/08/25/070358.htm

Er der nogen øvre grænse for folks dumhed, eller skal de have lov til at dumme sig lige så meget de vil? Mon Tage Leegaard også vil tillade overgreb på børn – bare det ikke bliver opdaget?

Den kinesiske bonde

Friday, August 13th, 2010

Hvad er godt og hvad er ikke så godt for os? Hvordan er vi i stand til at skelne?

Der er en historie om en fattig kinesisk bonde, der havde en søn og en hest. Naboerne spurgte ham om, hvorfor han ikke solgte hesten, så han havde råd til at give sin søn en uddannelse. Nej, sagde bonden. Alt er godt, som det er. En dag løb hesten væk, og naboerne var forfærdede. Nu havde bonden mistet det eneste, han havde af værdi. Nej, sagde bonden. Alt er godt, som det er. Efter nogle dage kom hesten tilbage igen, og den havde en hoppe med sig. Det mente naboerne var heldigt. Tja, siger bonden. Alt er godt, som det er. Den nye hoppe skulle rides til, og det sørgede sønnen for. Men hoppen var vild og kastede den unge mand af sig, så han brækkede begge arme og begge ben. Naboerne syntes, at det var skrækkeligt. Nej, sagde bonden. Alt er godt, som det er. Kort efter udbrød der krig med nabolandet. Hæren drog gennem landsbyerne for at hverve alle unge mænd som soldater. Og gæt, hvem de ikke tog med. Bondens søn, fordi han havde brækket begge arme og ben…

(more…)

Bogen om frihed

Wednesday, August 11th, 2010

For- og bagsiden til min kommende bog er lavet. Jeg regner med at den går i trykken i næste uge. Slut-redigeringen har taget betydeligt længere tid, end jeg regnede med. Men jeg kan se en ende på det nu, og glæder mig til at få den helt færdig.

Klik på billedet for at se det i stor størrelse.

Her er bagsiden med en beskrivelse af hvad bogen indeholder.

Hvis du er interesseret, kan du finde flere oplysninger på www.MikaelHoffmann.dk/frihed

Krakket bank forgyldte de ansatte

Tuesday, August 10th, 2010

Hvad er det egentlig der foregår i den financielle verden?

Dagens blogs overskrift kunne i morges læses på www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/08/10/072557.htm

Bliver vi aldrig klogere? Nogle banker ligner jo mere og mere ulovlige pyramideselskaber. Læs  blot bloggen www.gregpytel.blogspot.com. Måske bliver du overrasket.

Prioriterer du bevidst eller ubevidst hvad du giver opmærksomhed?

Saturday, July 24th, 2010

Giv ægtefællen opmærksomhed før både børn og virksomhed. Grunden er, at hvis man glemmer sin ægtefælle til fordel for sine børn og sit arbejde, vil ægteskabet mistrives. Dette vil børnene (og virksomheden) kunne mærke, og de vil også begynde at mistrives. Når børn er urolige, støjende og urimelige, er det ofte fordi de har fornemmet ubalancer mellem deres forældre – længe før forældrene selv er bevidste om det. Lige så snart der kommer harmoni mellem (og inden i) forældrene, falder børnene normalt til ro.
Så hvis jeg vil gøre det bedste for mine børn, så giver jeg min ægtefælle opmærksomhed, før jeg giver mine børn. På denne måde viser jeg med min adfærd og min holdning, hvad der er vigtigst for mig. Børnene lærer det – og lærer at undgå selv at blive skilt, når de selv på et tidspunkt finder sig en ægtefælle. Hvem har lyst til skilsmisse, hvis det kan undgås? Formentlig hverken børn eller ægtefolk! Der er jo en grund til at vi oprindeligt faldt for hinanden. (more…)

Gå i gang!

Wednesday, July 21st, 2010

De, der mister, kan vælge at starte forfra.

Det kan være svært at gøre noget ordentligt, første gang man gør det. Det første kursus, den første forretning, det første køb, den første hjemmeside, den første køretime. Men når det én gang er udført, er der skabt en vis rutine.

Derfor skal man med en god portion fornuft i bagagen bare kaste sig ud i det nye og forsøge sig frem. Måske skal man prøve adskillige gange, før noget lykkes. Når man har klaret det første gang, er det, uanset resultatet, lettere anden gang p.g.a. den opnåede erfaring.

Det kan vise sig at være en rigtig god idé, at teste de forskellige tiltag, inden man sender dem ud i fuld skala. Hvis du vil lave en ny brochure, så print 5 eller 10 ”udkast” og spørg folk, hvad de synes om den. Juster, og print 20 flere. På et tidspunkt ved du hvad der virker, og kan få trykt 2.000 eksemplarer.

Min coach, Mike Lewis, ville på et tidspunkt lære at snow-boarde. Han henvendte sig til en skiinstruktør og spurgte indledningsvis til første undervisningstime, hvor mange gange man i gennemsnit faldt på boardet, inden man var dygtig til det. Instruktøren var forbavset over spørgsmålet, men svarede: ”Omkring 100 gange”. ”OK”, sagde Mike, og kastede sig ud i udfordringen og faldt med det samme.

Relativt hurtigt lærte han at stå på snow-board, og blev habil til det.

Tiger Woods, en af verdens bedste golfspillere, har udtalt, at alle er født med et talent, men det skal dyrkes for at komme ordentligt til udtryk. Han har også sagt, at man skal øve sig i 10.000 timer, inden man er rigtigt god til noget.

Når vores børn er helt små, er det let og naturligt at elske dem betingelsesløst. Vi bebrejder dem ikke, når de græder eller holder os vågne. Vi ved, at de ikke selv er ansvarlige for det hårde arbejde med at opdrage dem. Det er vores ansvar. Vi elsker dem, uanset hvad.
Du er nødt til at genfinde den samme følelse af betingelsesløs kærlighed og støtte, når du hjælper en person med en spiseforstyrrelse eller virksomhed uden succes. Det kan være nyttigt for dig at betragte offeret som et barn – følelsesmæssigt set.

Så gå bare i gang!

Sommerferie!

Saturday, July 3rd, 2010

Dette bliver min sidste blog-post inden sommerferien.

Fra i morgen er jeg på Camino-vandring i to uger, og i den tid er jeg totalt afskåret fra omverdenen. To uger med meditation og indadvendte aktiviteter – bortset fra selve den fysiske vandring.

Jeg går igen i år på Hærvejen, som er 300 kilometer fra Viborg til grænsen.
Se www.MikaelHoffmann.dk/camino

Når jeg kommer hjem midt i juli, udgiver jeg min bog “Frihed – med passiv indkomst” på forlaget www.BoD.dk.

Du er velkommen til inden da at læse første kapitel på www.Frihed-MedPassivIndkomst.dk

Hav en god sommer og på gensyn den 20. juli her på bloggen.

Mikael Hoffmann
www.MikaelHoffmann.dk

.

Selvstændig virksomhed

Saturday, July 3rd, 2010

For at skabe et godt grundlag for en selvstændig virksomhed – med eksempelvis en passiv indtægt – er det nødvendigt med de tre følgende ting:

  • Et produkt eller en serviceydelse (en oplevet værdiforøgelse for kunden), og nogle tekniske og menneskelige færdigheder (se senere),
  • Et netværk eller et system (til at gøre omverdenen opmærksom på produkt og serviceydelse), det vil sige en markedsføringsmetode, samt
  • Den mest hensigtsmæssige holdning og indstilling hos virksomheds-indehaveren (den selvstændige erhvervsdrivende).

De to første punkter har Robert Kiyosaki beskrevet i sin bog ”Rich Dad, Poor Dad”, og disse to punkter er også hvad de fleste iværksætterkurser beskæftiger sig med. Det tredje punkt er udsprunget af min erfaring som psykoterapeut og coach, primært i samarbejde med mine klienter gennem de seneste 16 år som selvstændig.

Punkt 1) Et produkt (eller serviceydelse) er selvfølgelig nødvendigt. Det kan man ikke komme uden om med en selvstændig virksomhed. Man skal have noget at tilbyde andre mennesker, som de efterspørger. Det er endvidere vigtigt at man kan mestre sit område. Man skal have erhvervet sig nogle færdigheder og være dygtig indtil et vist niveau.

Punkt 2) Et netværk (eller system/markedsføring) skal gøre kunderne er klar over produktets eksistens. (more…)

Sofia

Friday, July 2nd, 2010

Sofia fylder i dag 9 måneder. Hun trives og er fortsat sund og rask. Hun er begyndt at sove lidt mere i løbet af dagen, men sover stadig igennem om natten fra klokken cirka 20 til 6/7 stykker næste morgen. Min næste bog “Frihed – med godt helbred” vil handle om, hvad vi har gjort og gør her i familien, for at have et godt helbred samt om hvordan vi forebygger sygdom og andre helbredsmæssige udfordringer. Bogen forventes at udkomme i november.

Typer af indkomst

Thursday, July 1st, 2010

Der er tre forskellige typer indkomst:

  • Nu-penge, engangs-salg her-og-nu, fx at du sælger en is til en kunde.
  • Gen-salg eller repetitivt salg. Når kunden kommer tilbage og køber en is mere.
  • Passiv tilbagevendende (på engelsk residual) indkomst. Du ansætter folk i iskiosken til at sælge isene til kunderne.

Et job er en kombination af nu-penge (du sælger din tid for en løn), og gen-salg, når du har et job, der fortsætter måned efter måned.

Hvis man føler, at man har for lidt tid og økonomisk overskud i hverdagen, kunne det være en god idé at overveje at få sig en passiv indkomst. På den måde har man tid til det, man har lyst til. At man har valgmuligheden mellem at gå på arbejde (hvis det er det, man kan lide at lave) eller måske finde på noget helt andet i retning af mere frivilligt velgørenhedsarbejde eller hobby-prægede aktiviteter.

Det er min klare overbevisning, at alle menneske burde have mindst to (og helst tre) af hinanden uafhængige indtægtskilder. Og mindst én af disse kunne med fordel være en passiv indkomst. Dermed vil tabet af en enkelt af indtægtskilderne ikke påvirke økonomien nævneværdigt, og man ville ikke være så sårbar over for den evigt skiftende verden med fyring, kundeflugt, konjunktursvingninger eller andre udfordringer. Dette gælder for alle mennesker, ikke mindst for selvstændige.

Cash Flow kvadranten

Wednesday, June 30th, 2010

Robert Kiyosaki’s definition på at komme ud af ”Rotteræset” er, at ens passive indkomst overstiger ens samlede udgifter. Så er man fri. Så kan man droppe sit faste arbejde – eller beholde det – hvad som helst man har lyst til.

I henhold til Robert Kiyosakis bog ”CashFlow Kvadrant” befinder vi os alle i et eller flere af de følgende fire felter:

E – Employed (ansat), hvor du har et job

S – Selfemployed (selvstændig), hvor du ejer et job

B – Business (forretningsindehaver), du ejer et system og mennesker arbejder for dig

I – Investor, hvor penge arbejder for dig

I de to venstre felter har man en aktiv indkomst, hvor man sælger sin tid for penge. Det er lønmodtagerne (de ansatte), som typisk leverer en måneds arbejde og bliver betalt for denne måned. S er de selvstændige, som også leverer et stykke arbejde, men bliver betalt time for time. Begge steder er man til stede, for at kunne tjene pengene. Uanset om lønnen er lille eller stor, er det en aktiv indkomst. En bankdirektør er lønmodtager til en høj løn. En super coach/terapeut (fx Tony Robbins) er selvstændig med en særdeles høj timeløn.

I de to højre felter har man en passiv indkomst, hvor man ikke behøver at være fysisk til stede for at tjene pengene. (more…)

Vægtsstangsprincippet (leverage)

Tuesday, June 29th, 2010

En vægtstang gør det muligt at løfte en tung vægt, selv om man ikke bruger mange kræfter. Hvordan kan man bruge dette princip andre steder, så det bliver en fordel for alle?

Jeg har et praktisk eksempel fra mit eget liv, hvor jeg har stået i en situation, uden at kunne gøre det, der skulle gøres, selv. Jeg var for 17 år siden lige blevet færdiguddannet skibsingeniør og var startet som selvstændig. Da jeg undervejs i studiet besluttede mig til at blive selvstændig, var det primært fordi jeg ikke ønskede at være ansat nogen steder. Egentlig var jeg ikke klar over præcist hvad jeg ville leve af som selvstændig. Jeg ville bare være selvstændig. Et noget skrøbeligt udgangspunkt og forretningsgrundlag… Der var ikke så mange ”kunder i butikken” til at begynde med, så da en af lærerne på Helsingør Teknikum (hvor jeg var uddannet) ringede til mig og spurgte mig om jeg ville hjælpe ham, svarede jeg ja. Teknikum havde tre år forinden startet en ny Transportingeniør uddannelse, og lige inden sommerferien havde de to hovedkræfter på linien sagt op. Et af modulerne hed noget i retning af styring af lager og logistik, og det eneste konkrete om dette modul var en beskrivelse på en enkelt A4-ark. Intet var forberedt. (more…)