Hvilke konkrete initiativer bør regeringen tage for at fremme velfærdsteknologi i sundheds- og plejesektoren?
Jeg mener, at regeringen bør være særdeles forsigtig i sine valg af initiativer, fordi der er temmelig mange interesser på spil her. Vi kan nemt risikere, at der bliver brugt en masse penge på noget, der egentlig ikke vil opleves som den værdi, det har kostet.
Hvem skal have indflydelse på, hvad der skal bruges penge på? Skal de, der vil have fordel af investeringerne? Eller brugerne? Eller de, der betaler hele gildet? Eller nogle helt andre?
Inden der bliver brugt en eneste krone, vil det måske være en god idé med nogle filosofiske tanker og langsigtede perspektiver. Jeg har skrevet mere om dette på www.mikaelhoffmann.com/?p=1354
Hvad der betyder mest for os (hvad der har størst værdi) skifter for de fleste i løbet af dagen, i løbet af året og i løbet af livet.
- Behovet for at sove melder sig oftest først hen under aften, når man bliver træt!
- At stifte familie og købe hus er nok ikke noget, de fleste 15-årige tænker allermest på.
- At synes at det er fedt at køre knallert, aftager normalt på et tidspunkt.
Vi har alle værdier. Mahatma Ghandi havde andre værdier end manden på bænken med øllene. Jeg siger ikke at nogen værdier er bedre end andre – kun at der er forskel.
Nogle mennesker vil gøre en forskel i verden, og andre ønsker blot at overleve. Men ALLE har mulighed for at gøre noget for at ændre deres situation. Benjamin Franklin, Oprah Winfrey og Barack Obama er alle meget markante eksempler på, at det er muligt at ændre sin oprindelige situation markant.
Så hvilke værdier har du valgt som dine?
· Er du ærlig og fair?
· Holder du dine aftaler?
· Afsætter du ressourcer til personlig udvikling?
Da jeg havde sejlet i cirka 10 år, var min drøm og plan at sejle i den første tredjedel af min erhvervskarriere, hvilket var næsten opfyldt på det tidspunkt. Dernæst ville jeg være ingeniør i den følgende tredjedel (jeg interesserede mig meget for, hvordan ting fungerede og kunne forbedres om bord på de skibe, hvor jeg sejlede), og i den sidste tredjedel ville jeg være højskolelærer (jeg havde på det tidspunkt være på Askov Højskole en vintersæson og syntes at det var helt fantastisk).
Imidlertid var jeg blot to år henne i det 4-årige ingeniørstudium, da min plan ændrede sig til at jeg ville være selvstændig. Jeg havde svært ved at se mig selv som ansat ingeniør et sted, men jeg valgte at gennemføre studiet, fordi jeg var nået halvvejs.
Jeg arbejder fortsat på mine planer og min drøm, der hele tiden udvikler sig, og lige nu er min drøm inden for de næste 15 år, at starte et succesuniversitet (både fysisk og på internettet), en helsehøjskole (i et land med et dejligt varmt klima) og en børneskole (en privat lille-skole) her i landet. Jeg vil ikke selv være lærer eller leder nogen af stederne, men kun igangsætter, inspirator og protektor.
Hvordan bygger man et hus?
Et hus bygges tre gange: 1) i arkitektens tanker, 2) tegningerne udfærdiges, og til sidst 3) håndværkere, der klarer den fysiske del.
På samme måde bygges en selvstændig praksis/forretning/virksomhed. Først får man i tankerne en idé. Så lægger man en plan. Og til sidst udføres den.
Engagement (på engelsk ”commitment”) bliver primært grundlagt i barndommen. Hvis man ikke har lært det som barn, er det sværere at lære, jo ældre man bliver. Men ligesom et nyt sprog kan engagement læres i alle aldre.
Dovenskab starter som regel i barndommen. Curlingbørn, der ikke selv behøver at tage initiativ til noget eller mærke konsekvenserne af de valg, de træffer, er ofte ilde stedt som voksne. Alle forældre gør deres bedste, men det er formentlig forældrenes manglende viden og manglende vilje til at arbejde med sig selv og deres egne vaner og tankemønstre, der kan resultere i børnenes manglende succes senere i livet. Når forældrene ikke får stillet passende krav til deres børn, handler det ofte om forældrenes usikkerhedsfølelser og manglende tillid, til at de selv er værd at elske.
Jeg har mødt mennesker, der krampagtigt holder fast i en gammel drøm, selv om de går konkurs med det samme projekt igen og igen.
Jeg har også mødt mennesker, der havde uendeligt svært ved at finde ud af, hvad de egentlig ville og havde lyst til.
Udførelsen af begrebet ”multitasking” eller mange-opgaver-i gang-på-én-gang, kan være nødvendig i mange sammenhænge, fx når man laver mad. Hvis man kun laver én ting i sit køkken af gangen, bliver den tre-retters middag aldrig færdig som et sammenhængende måltid.
Til gengæld er multitasking i andre sammenhænge noget skidt. Når du taler i telefon, skriver på en tekst eller elsker med din kæreste er multitasking ikke godt.
Normalt laver jeg kun én ting ad gangen. Hvis jeg går i stå, kan jeg vælge at lade det ligge for en tid, og så gå i gang med den næste opgave, indtil jeg går i stå med den. Hvis jeg hele tiden arbejder koncentreret med de vigtigste opgaver i fx en time ad gangen, indtil de er færdige, så når jeg mest.
Traditionelt siger man, at kvinder er gode til at multitaske (husholdning, hjem, børn osv.) mens mænd kun kan klare én ting ad gangen. Egentlig taler man om feminin energi og maskulin energi.
Både mænd og kvinder har begge dele, men normalt har kvinder mest af den feminine energi og mænd har mest af den maskuline energi.
Multitasking er at lave mange ting på én gang. Fx at hælde et glas vand op, mens man taler i telefon og samtidig signalerer til sin ægtefælle om at lukke døren.
For en ADHD person kører alting enormt hurtigt. Det, der for os andre er normalt tempo, er for en ADHD’er som en film der kører ekstremt langsomt. Er der derfor noget at sige til, at de er urolige? Forestil dig, at du skulle høre på en forklaring, der tog ekstremt lang tid. Også du ville formentlig blive bims efter et stykke tid.
To ADHD’ere, der taler sammen i et tempo, der passer dem, vil være uforståelig hurtig-snak for dig.
Så der er ikke noget i vejen med ADHD’er. Faktisk er nogle af de klogeste hoveder i vores samfund en lille smule ADHD’er – men de er ikke tynget af det.
Der er ikke noget som helst underligt i, at psykoterapi er godt for folk, der har meget fart på.
Min egen erfaring er, at taknemmelighed ikke bare er en enkelt ting, men deler sig i tre lige vigtige områder.
Kærlighed
Taknemmelighed er et udtryk for kærlighed.
Du mærker andre i dit hjerte eller rettere med dit hjerte.
Taknemmelighed opstår i din lytten til dig selv, og den resonans, som du mærker, at andres handlinger eller væren skaber i dit hjerte.
Dette er taknemmelighed og kærlighed overfor sig selv. At være tilfreds og glad indefra. At vide, at det er GODT NOK. At livet er dejligt, som det er lige nu. At fokusere på succeser og fremgang – uanset hvor små og få de end måtte være.
Ydmyghed
I taknemmeligheden lever ydmygheden. Når du er ydmyg overfor andre, er der plads til anerkendelse og dermed taknemmeligheden. Mærk taknemmeligheden fra andre. At mærke og høre, at det er godt, hvad man har gjort. At lukke sine ører op, og virkelig HØRE, når andre udtrykker deres tilfredshed. At tage imod taknemmelighed som en værdifuld gave.
Generøsitet
Taknemmelighed overfor andre. Taknemmelighed opleves, når du giver andre plads til at give noget, når du er åben for at modtage. Det er en anerkendelse af livets gave og livets rigdom. At sige TAK og tydeligt vise, at man er tilfreds med, hvad man får. At fokusere på det, der er godt, og ned-tone det, man ikke er tilfreds med. At være glad for det, der er sket, i stedet for at dvæle ved det, der ikke skete.
Der er ikke noget i vejen for at ønske sig mere, og sker det på basis af taknemmelighed for det, man har, er følelsen helt fantastisk. Er man aldrig rigtigt tilfreds, men altid kun ønsker sig mere for at kunne blive tilfreds, bliver man ALDRIG lykkelig. Den kortvarige tilfredsstillelse ved lønforhøjelsen, tilbygningen, den nye bil, knaldet, kjolen, mobiltelefonen eller forfremmelsen varer kun kort.
Hvis nogen har svært ved at føle sig lykkelige, er der måske tre hovedårsager til dette:
· Overstimulering. Der er simpelthen for mange valgmuligheder og vi bliver bombarderet med tilbud, så vores forventninger stiger til urealistiske højder, hvilket kan resultere i manglende lykke.
· Man lever i enten fremtiden eller fortiden. Hvis man ikke er i stand til at leve i nuet, kan man heller ikke være lykkelig nu. Når man er opslugt af fremtiden, lever man i forventningen, og når man kun beskæftiger sig med fortiden, lever man i erindringen.
· Mangel på taknemmelighed. Ikke at være i stand til at være glad for det, der ER, men derimod jagte noget, som ikke er endnu. Måske ved man slet ikke, hvad det er, man jagter, eller hvordan man får fat på det, for når man fanger det, forsvinder det, og man jagter videre.
Vi bestemmer selv, hvor lykkelige vi vil være. Lykke skal nemlig læres.
Da jeg som 25-årig i 2½ måned rejste med rygsæk gennem Mellemøsten fra Egypten til Indien, erfarede jeg, hvordan vi i vores kultur tager en masse ting for givet. På min rejse oplevede jeg mange strabadser: I Sinai var det så varmt og tørt, at selv lunkent vand, der smagte af plastik, var pragtfuldt. I Iran var det så frygtelig koldt, at jeg i et par dage var gennemfrossen hele døgnet, og i Pakistan havde jeg diarré i næsten to uger i træk. Efter jeg var kommet hjem igen, gik jeg en tur i skoven udenfor Helsingør, og pludselig slog det mig, hvor vidunderligt det var at være varm, tør, mæt og udhvilet – nogle ting, vi anser for så basale, at vi sjældent tænker over dem, endsige er taknemmelige for.
Hvorfor er det vigtigt at kunne føle og vise taknemmelighed?
Jeg har mødt mange mennesker, der ikke er så gode til at rose. Hverken sig selv eller andre. Som har svært ved at fejre deres egne triumfer med ”truttende trompeter og gjaldende horn”.
Mens jeg sejlede (for mange år siden) som styrmand i handelsflåden, var der temmelig langt imellem ærligt ment ros. Hvis man sagde noget positivt til andre om bord, blev det ofte betragtet som spytslikkeri, og altid med mistro. Det var en af grundene, til at jeg ikke fortsatte med at sejle, men gik i land.
I de 12 år, jeg sejlede langfart, kunne jeg godt lide ansvaret, alsidigheden, lønnen, de lange ferier og spændingen, men den gammeldags måde at drive en virksomhed på var for mig uudholdelig. Som ung styrmand skrev jeg nogle artikler i styrmandsforeningens fagblad om (moderne) ledelse. Det viste sig imidlertid at være lidt for moderne for de konservative søfolk. Først vakte det modstand i styrmandsforeningens sekretariat, og senere fik jeg kritik fra mine egne kollegaer. Mine forældre var på et tidspunkt til et privat selskab i Svendborg, hvor der også var en skibsreder inviteret med. Da det gik op for ham, at jeg var deres søn, sagde han om mig: ”Nåh, ham, kommunisten”. Når man i dag læser mine artikler fra dengang, er der intet underligt i dem. Jeg var bare forud for min tid.
Hvad er grunden til, at mennesker har så svært ved at rose andre og sig selv, og har en forbeholden mening om andre mennesker? (more…)
Hvis der er noget, man ikke er tilfreds med, og ønsker at rette det hos andre, kan man med fordel bruge den såkaldte ”sandwich-metode”.
En sandwich består som bekendt af en underbolle, bøffen i midten og en overbolle.
I overført betydning, er bollen det positive og bøffen er det emne, man ønsker at informere om. Man starter således altid med et positivt udsagn. Roser vedkommende for noget godt.
Dernæst kommer den saftige bøf. På en konstruktiv og præcis måde gør man opmærksom på et eller flere punkter, som kan gøres bedre. Det er vigtigt her at være konkret. Det er ikke nok blot at sige, at det kan gøres bedre.
Til sidst siger man igen noget positivt og opbyggeligt, måske en gentagelse af det første positive.
Oplever du, at du er blevet gift med dig selv efter, at du startede som selvstændig? At dit drive, engagement, dedikation og personlige ansvar er kommet til fuldt udtryk?
Man kan godt sammenligne et ægteskab med en selvstændig virksomhed, der består af følgende tre ting: Et produkt (eller en serviceydelse), et netværk (eller et markedsføringssystem), samt en holdning (eller indstilling).
Mikael Hoffmann vil vise dig værktøjerne, der kan give dig en større selvindsigt og dermed forbedre vilkårene for din selvstændige virksomhed.
Pris for IDA-medlemmer, ledige samt seniorer 200 kr.
Studerende 100 kr. Eksterne 300 kr.
Onsdag 1. september kl. 17 – 19
Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, København V
Den autentiske og dygtige leder
- opnå gode lederegenskaber gennem personlig udvikling
Det er ofte sagt, at for at kunne lede andre, må man først kende sig selv. Mikael Hoffmann viser dig værktøjerne, der kan give dig en større selvindsigt og dermed blive en bedre leder.
Livet handler om valg – tilvalg og fravalg. Jobbet, medarbejderen, ægtefællen, boligen og bilen var eller er alle sammen valg. Der findes ingen rigtige eller forkerte valg – kun konsekvenserne af dine holdninger og valg. De valg, du vælger at træffe, afgør, hvordan du har det med dig selv og dermed også hvordan du bliver opfattet som leder.
Den hurtigste måde at lære på, er at forkorte afstanden mellem valgene og deres konsekvenser. For at kunne være en dygtig leder er det essentielt at blive ved med at lære.
På gåhjemmødet får du indsigt i, hvordan du som leder kan designe din egen fremtid ved hjælp af personlig udvikling. Du vil få mulighed for at afprøve forskellige værktøjer og øvelser som fx BEAMH-modellen (Bevidstgørelse, Erkendelse, Ansvarlighed, Muligheder og Handling).
