Dovenskab starter som regel i barndommen. Curlingbørn, der ikke selv behøver at tage initiativ til noget eller mærke konsekvenserne af de valg, de træffer, er ofte ilde stedt som voksne. Alle forældre gør deres bedste, men det er formentlig forældrenes manglende viden og manglende vilje til at arbejde med sig selv og deres egne vaner og tankemønstre, der kan resultere i børnenes manglende succes senere i livet. Når forældrene ikke får stillet passende krav til deres børn, handler det ofte om forældrenes usikkerhedsfølelser og manglende tillid, til at de selv er værd at elske.

Jeg har mødt mennesker, der krampagtigt holder fast i en gammel drøm, selv om de går konkurs med det samme projekt igen og igen.

Jeg har også mødt mennesker, der havde uendeligt svært ved at finde ud af, hvad de egentlig ville og havde lyst til.

Det er en balancegang. Nogle gange skal man give slip, og andre gange skal man holde fast. Det er valg, der skal træffes. Ikke at vælge er også et valg. Og det kræver masser af tanker, gejst og snakke med personer, der kan støtte én i processen. Ofte er svaret inde i én selv, men på forunderlig vis er svarene nemmere at erkende og høre, når de enten formuleres i en samtale eller hvis de skrives ned.

Det gælder om ikke at være for hurtig eller for langsom med sine ideer. Hvis jeg for 100 år siden havde introduceret en fax-maskine på markedet, havde folk rystet på hovedet i forbløffelse, og jeg ville dengang ikke have solgt en eneste maskine.

Så man skal helst være lige akkurat foran markedets behovsboble, for at kunne drage mest fordel af den. Og hvis det var nemt, ville der være langt flere der ”regnede den ud”.

Det handler om at opgradere din rolle i livet fra passager til pilot.[Kilde: Ferris, ”4-timers arbejdsuge”, s.261]

Tro på, at du kan gøre det! Commit dig til dit projekt. I stedet for at arbejde hårdt, skal man få tanker og følelser til at arbejde for sig. At tro på, at man fortjener det. Hvis man ikke tror, at det virker, så virker det ikke (Loven om Tiltrækning). Hvis man arbejder hårdt, og tanker og følelser går imod en, saboterer man sig selv.

Frygt og adfærd kan sabotere dig. ”Hvad er grunden til den manglende succes, selv om jeg nu prøver så hårdt?” Der er en indre konflikt. Hvad vi tænker og føler. Vores indre overbevisning. Vi vil sjældent indrømme det, men alt for ofte stopper vi os selv fra at få succes. Frygten kan være helt reel. Man skal ikke fjerne den, men opløse de forhindringer og den frygt, der kommer i vejen for en. Det er sandsynligvis ikke bare lige. Overvej at finde en person du kan støtte dig til og som vil lytte – og lade dig selv finde svarene og være engageret i din proces fra sidelinien – altså uden at tage initiativet fra dig. I dit tempo og med dine forhindringers ”kampe”.

Kan du lide hvad du læser?

Har du lyst til at fortælle andre om det, så de måske også vil besøge denne blog og læse hvad jeg skriver.

Jeg skriver her næsten hver dag, og jeg nyder det meget, men jeg kunne godt tænke mig at der var flere, der hver dag besøgte denne side. Så du må gerne fortælle andre om det.

Mange hilsner
Mikael

Til gengæld er multitasking i andre sammenhænge noget skidt. Når du taler i telefon, skriver på en tekst eller elsker med din kæreste er multitasking ikke godt.

Normalt laver jeg kun én ting ad gangen. Hvis jeg går i stå, kan jeg vælge at lade det ligge for en tid, og så gå i gang med den næste opgave, indtil jeg går i stå med den. Hvis jeg hele tiden arbejder koncentreret med de vigtigste opgaver i fx en time ad gangen, indtil de er færdige, så når jeg mest.

Traditionelt siger man, at kvinder er gode til at multitaske (husholdning, hjem, børn osv.) mens mænd kun kan klare én ting ad gangen. Egentlig taler man om feminin energi og maskulin energi.

Både mænd og kvinder har begge dele, men normalt har kvinder mest af den feminine energi og mænd har mest af den maskuline energi.

Multitasking er at lave mange ting på én gang. Fx at hælde et glas vand op, mens man taler i telefon og samtidig signalerer til sin ægtefælle om at lukke døren.

Ovenstående eksempel er rimeligt harmløst, men idet det er flere forskellige arbejdsopgaver, man forsøger at løse samtidigt kan man risikere, at det går galt (man taber flasken, er ufokuseret i telefonsamtalen m.m.).

Billedligt kunne man forestille sig, at multitasking er som en vej med dybe grøfter på begge side. Fokusering er vigtigt i alle opgaverne. Men er det realistisk og kan man kræve det af sig selv?

Hvis multitasking er at gøre en masse ting på én gang, og er det modsatte kun at gøre én ting ad gangen. Dette kunne betyde, at man laver hver enkelt ting til ende, og dette vil måske tage urimeligt lang tid, mens alt andet ligger stille imens. Eller også viser det sig, at man er mere effektiv, fordi al fokus lægges i én opgave af gangen, før den næste opgave ”angribes”.

Multitasking, hvor man hele tiden laver en masse ting på én gang, uden at blive færdig med noget som helst, og det hele er halvgjort og ikke i orden, samt man udmatter sig selv af stress over for mange ikke-færdige opgaver, er bestemt ikke godt i en længere periode.

Hvis tingene ikke kører planmæssigt og der er for meget stress og overskredne deadlines, er det en god idé at kigge på mulige ændringer i prioriteringerne.

Pas på med multitasking. Det risikerer at fjerne dit fokus, og gøre dig ukoncentreret, samt at brænde dig ud.

To ADHD’ere, der taler sammen i et tempo, der passer dem, vil være uforståelig hurtig-snak for dig.

Så der er ikke noget i vejen med ADHD’er. Faktisk er nogle af de klogeste hoveder i vores samfund en lille smule ADHD’er – men de er ikke tynget af det.

Der er ikke noget som helst underligt i, at psykoterapi er godt for folk, der har meget fart på.

Se www.dr.dk/sundhed/Sygdom/ADHD/Artikler/2010/0330130151.htm

Matthew Taylor explores the meaning of 21st century enlightenment, how the idea might help us meet the challenges we face today.

www.youtube.com/watch?v=AC7ANGMy0yo

Kærlighed
Taknemmelighed er et udtryk for kærlighed.
Du mærker andre i dit hjerte eller rettere med dit hjerte.
Taknemmelighed opstår i din lytten til dig selv, og den resonans, som du mærker, at andres handlinger eller væren skaber i dit hjerte.

Dette er taknemmelighed og kærlighed overfor sig selv. At være tilfreds og glad indefra. At vide, at det er GODT NOK. At livet er dejligt, som det er lige nu. At fokusere på succeser og fremgang – uanset hvor små og få de end måtte være.

Ydmyghed
I taknemmeligheden lever ydmygheden. Når du er ydmyg overfor andre, er der plads til anerkendelse og dermed taknemmeligheden. Mærk taknemmeligheden fra andre. At mærke og høre, at det er godt, hvad man har gjort. At lukke sine ører op, og virkelig HØRE, når andre udtrykker deres tilfredshed. At tage imod taknemmelighed som en værdifuld gave.

Generøsitet
Taknemmelighed overfor andre. Taknemmelighed opleves, når du giver andre plads til at give noget, når du er åben for at modtage. Det er en anerkendelse af livets gave og livets rigdom. At sige TAK og tydeligt vise, at man er tilfreds med, hvad man får. At fokusere på det, der er godt, og ned-tone det, man ikke er tilfreds med. At være glad for det, der er sket, i stedet for at dvæle ved det, der ikke skete.

Mange fortæller, at de har svært ved at vise taknemmelighed, og at de sjældent mærker den fra andre. Men det er en proces, som starter med den enkelte selv. Begynd i det små, og nyd, hvordan alt det positive vokser for hver dag. Når man øver sig, vil man automatisk blive bedre til det.

Filmen ”The Secret” handler blandt andet om taknemmelighed. Lykke er ikke en absolut men derimod en relativ størrelse. Lykke er ikke et mål i sig selv, så nyd processen.

Hvis du finder noget, du ikke kan lide, vil du finde flere og flere af disse ting. ”Jo værre det bliver, jo værre bliver det”. Hvis du helt bevidst kigger efter positive ting i dig selv eller i andre, vil du finde flere af disse ting. ”Jo bedre det bliver, jo bedre bliver det.”

Hvis nogen har svært ved at føle sig lykkelige, er der måske tre hovedårsager til dette:
· Overstimulering. Der er simpelthen for mange valgmuligheder og vi bliver bombarderet med tilbud, så vores forventninger stiger til urealistiske højder, hvilket kan resultere i manglende lykke.
· Man lever i enten fremtiden eller fortiden. Hvis man ikke er i stand til at leve i nuet, kan man heller ikke være lykkelig nu. Når man er opslugt af fremtiden, lever man i forventningen, og når man kun beskæftiger sig med fortiden, lever man i erindringen.
· Mangel på taknemmelighed. Ikke at være i stand til at være glad for det, der ER, men derimod jagte noget, som ikke er endnu. Måske ved man slet ikke, hvad det er, man jagter, eller hvordan man får fat på det, for når man fanger det, forsvinder det, og man jagter videre.

Vi bestemmer selv, hvor lykkelige vi vil være. Lykke skal nemlig læres.

Fra vores forældre lærer vi det meste af, hvad vi kan og gør, men hvis vi har været så uheldige, at lykkefølelsen ikke var inkluderet i start-pakken, så må vi lære det selv. Så må vi som voksne finde en forældreerstatning eller mentor, der kan lære os det. Og heldigvis er det aldrig for sent.

Jeg var i april 2008 til foredrag med den indiske guru, Deepak Chopra. Deepak fortalte, at i forbindelse med hans arbejde som læge, undrede det ham gang på gang, at han kunne have to fuldkommen ens patienter, hvoraf den ene døde og den anden blev rask. De havde samme sygdom, samme symptomer, samme læge, samme sygehus, samme alder, samme køn, osv, og alligevel var resultatet vidt forskelligt. Han begyndte at spørge sine patienter: ”Hvorfor vil du være rask?”

Først var patienterne forvirrede over spørgsmålet, og de begyndte at svare med almindeligheder. Men når han blev ved med at spørge, endte alle med at svare, at de gerne ville være glade og lykkelige.

Mange tror, at med det rigtige job, det rigtige parforhold, den rigtige indkomst, det rigtige hus og den rigtige bil, så bliver man lykkelig.

Men sandheden er, at HVIS man er lykkelig, så har man det rigtige job, parforhold, indkomst, hus og bil.

En lille smule lykke skaber mere lykke.

En lille smule held skaber mere held.

Det handler ikke om at blive lykkelig

Det handler om at blive lykkeligERE. Ikke lykkelig. Det er fordi vi er mennesker, at vi bekymrer os. Om livet og døden. Om der er sikkerhed nok. Det er på dette punkt, at vi markant adskiller os fra dyrene.
Hvis du sårer en hund og du kommer tilbage efter 10 år, vil den bide dig, fordi den kan huske dig. Men den vil ikke have gået omkring i de 10 år og tænkt over, hvordan den ville møde dig, hvis du kom forbi igen.

Mon ikke at vi alle gerne vil være (mere) lykkelige?

For at have et godt parforhold, må man investere i det. Tid, kræfter og ressourcer. Give anerkendelse til hinanden.

Nøjagtigt det samme gælder for en selvstændig virksomhed. Vær taknemmelig for, hvad du har, og ønsk samtidig mere.

Vi kan starte med at vælge, at vi vil være taknemmelige. I første omgang skal vi i vores hjerte være taknemmelig over, hvad vi allerede har. Dette er første skridt på vejen til at blive lykkelige og tilfredse – og sprede lykke og tilfredshed til de mennesker, vi omgiver os med.

Uanset din situation, vil der altid være en eller anden lille ting – et lyspunkt i mørket – som du kan vælge at være taknemmelig for.

Hvorfor er det vigtigt at kunne føle og vise taknemmelighed?

Hvis man ikke kan føle taknemmelighed, bliver man aldrig nogen sinde tilfreds eller lykkelig. Man vil for altid være mavesur negativ ødelægger – både for sig selv og for andre.

Hvis man er i stand til at vise taknemmelighed, er sandsynligheden for at man får, hvad man vil have, langt større, end hvis man ikke kan udtrykke, hvad man er glad for. Dette er min egen erfaring gennem de seneste 50 år.

Taknemmelighed skal læres. Det har hverken noget med gener eller reflekser at gøre. Der er nogle få ting, vi er udstyret med fra fødslen af, fx at kunne blinke, gribe og sutte. Resten skal læres. Også taknemmelighed. Hvis vi ikke har været så heldige, at vi har lært det af vores forældre eller andre rollemodeller, da vi var børn, så må vi lære det som voksne.

Så grunden til at børn skal sige tak for mad, når de er færdige med at spise, er ikke så meget for deres forældres skyld, som for deres egen på længere sigt.

Gaver

Hvis man villigt og taknemmeligt tager imod en gave fra en anden (der fx holder døren eller hjælper frakken på) giver man samtidig vedkommende en gave. Hvis man føler, at man derved kommer til at skylde en anden noget, kan man med fordel arbejde med denne begrænsende overbevisning.

Taknemmelighed og høflighed hænger sammen.

Det er min overbevisning, at vejen til lykke og velbefindende går gennem taknemmelighed. Kort sagt mener jeg, at man ALDRIG vil opleve virkelig intens autentisk lykke, hvis man ikke også kan mærke og udtrykke taknemmelighed.

At tage andre mennesker for givet er den største uforskammethed og fornærmelse, man kan vise et andet menneske. Antallet af skilsmisser og fiaskoer ville styrtdykke, hvis hver især kunne og ville føle og vise taknemmelighed.

Jeg har prøvet at være “bonus-far” for ikke færre end i alt 11 hjemmeboende børn i alderen 1 til 18 år, og jeg har heldigvis for det meste haft særdeles gode oplevelser. Beklageligvis har jeg også oplevet børn, som aldrig har lært, hvad taknemmelighed er, fordi de ikke har haft taknemmelige rollemodeller i de voksne, der omgav dem, eller fordi de aldrig er blevet forklaret, hvor meget lykke, man selv kan få ud af at vise og udtrykke taknemmelighed.

Med manglende taknemmelighed som grundfølelse risikere vi, at børnene vokser op og bliver urimelige voksne, som tager en masse ting for givet. Dette kan skabe unødvendige konflikter, både i forhold til den enkelte selv og i relation til andre. Disse konflikter kan være energidræbere, og kan resultere i, at vi ikke selv er i stand til fx at vise tilstrækkelig taknemmelighed overfor andre mennesker. Dermed afskærer vi automatisk os selv fra en masse positiv input, som kunne give os mere overskud til at klare udfordringer og omstændigheder. Dette manglende overskud er den negative skrue – udelukkende på grund af de valg, vi selv har truffet (det vil sige den måde, vi har lært at leve på)!

Ulempen ved ikke at være taknemmelig er, at vi mister det, vi ikke er taknemmelig for. Hvis et barn rækker ud efter mor, og gang på gang ikke bliver mødt, vil dette barn holde op med at række ud. Senere i livet betyder denne erfaring, at det voksne barn ikke føler at det kan betale sig at række ud, og det vil have det svært med at bede om hjælp og nærhed. Dette kan være ødelæggende både for en selvstændig virksomhed, og for et godt ægteskab. Hvis man tager sin ægtefælle for givet, vil gnisten slukkes. Hvad vi giver fokus og opmærksomhed, vil derimod automatisk vokse.

Børn har ikke forudsætningerne for at kunne finde ud af at være taknemmelige selv. Det er vores opgave og ansvar som forældre at opdrage og lære barnet at blive lykkeligt, så det får dækket både de kortsigtede og langsigtede behov.

Alt dette gælder naturligvis også i den selvstændige virksomhed. Vær taknemmelig for den succes du har, uanset hvor stor eller lille den er. Lær autentisk taknemmelighed og lær at række ud.

www.youtube.com/watch?v=KqmeB6GB25Q&

Se også sundhedsstyrelsens bud på ikke-farmakologiske interventioner mod demens ved at klikke her

Hvorfor vil fiskerne ikke overholde dette forbud, men vælger ulovligt at fiske i det forbudte yngleområde?
Svar: Fordi de vil tjene nogle penge her og nu for at overleve som fiskere.

Er dette kortsigtet eller langsigtet planlægning? Er dette et barnligt her-og-nu-behov, eller er den en moden voksens rationelle overvejelser?

Den konservative fiskeriordfører Tage Leegaard vil smide det bevismateriale ud, som Greenpeace har samlet mod erhvervsfiskere fra Gilleleje i Nordsjælland. Alene fordi GPS-senderne er sat op uden fiskernes vidende og godkendelse.

Hvad ville det betyde, hvis Tage Leegaard får ret?
Svar: At fiskerne vil blive ved med at fiske ulovligt uden konsekvenser her-og-nu, men med langsigtede konsekvenser i form af udplyndring af havet.

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/08/25/054125.htm
www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/08/25/070358.htm

Er der nogen øvre grænse for folks dumhed, eller skal de have lov til at dumme sig lige så meget de vil? Mon Tage Leegaard også vil tillade overgreb på børn – bare det ikke bliver opdaget?