De, der mister, kan vælge at starte forfra.
Det kan være svært at gøre noget ordentligt, første gang man gør det. Det første kursus, den første forretning, det første køb, den første hjemmeside, den første køretime. Men når det én gang er udført, er der skabt en vis rutine.
Derfor skal man med en god portion fornuft i bagagen bare kaste sig ud i det nye og forsøge sig frem. Måske skal man prøve adskillige gange, før noget lykkes. Når man har klaret det første gang, er det, uanset resultatet, lettere anden gang p.g.a. den opnåede erfaring.
Det kan vise sig at være en rigtig god idé, at teste de forskellige tiltag, inden man sender dem ud i fuld skala. Hvis du vil lave en ny brochure, så print 5 eller 10 ”udkast” og spørg folk, hvad de synes om den. Juster, og print 20 flere. På et tidspunkt ved du hvad der virker, og kan få trykt 2.000 eksemplarer.
Min coach, Mike Lewis, ville på et tidspunkt lære at snow-boarde. Han henvendte sig til en skiinstruktør og spurgte indledningsvis til første undervisningstime, hvor mange gange man i gennemsnit faldt på boardet, inden man var dygtig til det. Instruktøren var forbavset over spørgsmålet, men svarede: ”Omkring 100 gange”. ”OK”, sagde Mike, og kastede sig ud i udfordringen og faldt med det samme.
Relativt hurtigt lærte han at stå på snow-board, og blev habil til det.
Tiger Woods, en af verdens bedste golfspillere, har udtalt, at alle er født med et talent, men det skal dyrkes for at komme ordentligt til udtryk. Han har også sagt, at man skal øve sig i 10.000 timer, inden man er rigtigt god til noget.
Når vores børn er helt små, er det let og naturligt at elske dem betingelsesløst. Vi bebrejder dem ikke, når de græder eller holder os vågne. Vi ved, at de ikke selv er ansvarlige for det hårde arbejde med at opdrage dem. Det er vores ansvar. Vi elsker dem, uanset hvad.
Du er nødt til at genfinde den samme følelse af betingelsesløs kærlighed og støtte, når du hjælper en person med en spiseforstyrrelse eller virksomhed uden succes. Det kan være nyttigt for dig at betragte offeret som et barn – følelsesmæssigt set.
Så gå bare i gang!