Hvis telefonen ringer, mens man spiser i selskab med sin familie eller sine venner, og man rejser sig for at tage den, har man truffet et valg. Man har tilvalgt en (ukendt) person, der tilfældigvis ringer til en om et eller andet, og man har samtidig fravalgt sin familie og sine venner i spisesituationen.
Ingen er nødt til at svare en telefon, der ringer. Man kan vælge at lade telefonsvareren tage imod besked, og ringe tilbage til vedkommende senere. Hvis det er vigtigt, ringer folk som regel igen senere.
Hvis man har valgt at svare telefonen midt i et måltid (eller et møde), risikerer man to ting:
1) Børnene lærer af sine forældre, at man ikke behøver at sætte grænser overfor en person, (der ringer op).
2) Ægtefællen mærker, at der er andet eller andre, der er vigtigere end familien og ritualerne omkring et måltid.
3) Venner og samarbejdspartnere føler sig nedprioriteret i forhold til andre, der ringer op.