Posts Tagged ‘målsætning’

Målsætning og vision

Tuesday, July 27th, 2010

Vision er evnen til at forestille sig en bedre fremtid. Det betyder at sætte mål og arbejde sig støt hen imod opfyldelse af målet (tid, indhold, følelse).

Mind dig selv om dine mål hver eneste dag og hold samtidig øje med realiteterne.

Det er vigtigt at kunne differentiere mellem, hvad man er i stand til at ændre på, og hvad man ikke har indflydelse på.

I bund og grund er det eneste, du kan ændre dig selv og dine holdninger. Du kan ikke ændre på din nabo, eller din ægtefælle, eller din chef, eller din partner. Du ønsker formentlig heller ikke selv at ”blive ændret på” af nogen, vel?

Skal man tro på sine mål?
En af mine venner sagde til mig, at hun ikke troede på noget, før hun så det med sine egne øjne. Hun mente, at når jeg fortalte om hvad jeg havde opnået, var det efterrationalisering og helt tilfældigt. Selvfølgelig er det ikke alt, hvad jeg ønsker mig, at jeg får. Fx opnåede jeg kun 80 % af hvad jeg havde på mit visionboard i 2009. Men de sidste 20 % fører jeg bare over på næste år – medmindre at deres betydning er blevet så lille, at de ikke er aktuelle mere.

Krydstogtkursus

Saturday, June 5th, 2010

For tre år siden var jeg på et temmelig usædvanligt kursus. I en uge sejlede vi rundt i den tyrkiske skærgård på et pragtfuldt sejlskib med fuld forplejning.  Vi lærte noget om tanke-felt-terapi, målsætning, holotropi og andre personligt udviklende aktiviteter baseret på filmen “The Secret”. Det var både lærerigt og sjovt. Pragtfuldt at tage sig en svømmetur efter en skøn frokost, og så snuppe en lur i sit to-mands kammer med eget bad og toilet.

Nu laver Regine samme kursus igen i september. Læs mere på www.coachforlife.dk

Jeg kan varmt anbefale dette kursus.

Hvordan kan man bedst sætte sig mål?

Tuesday, May 11th, 2010

Hvad skal der til, for at et mål har størst chance for at blive opfyldt?

En effektiv metode er SMART:

- Specifikt
- Målbart
- Attraktivt
- Realistisk
- Tidsbestemt

Uddybning:
At du ikke væver rundt, men er helt specifik og konkret. (more…)

Nytårsritualer

Thursday, December 31st, 2009

fyrmærkeri1Omkring årsskifte har jeg de sidste mange år haft nogle bestemte ritualer. Den sidste dag i året reflekterer jeg over året der er gået. Måned for måned, person for person, projekt for projekt. Hvad har jeg nået, og hvad har jeg opnået? Hvad gik godt, og hvad vil jeg gøre bedre næste år? Hvad kan jeg slippe for, og hvad jeg gerne vil slippe af med? Hvilke mål har jeg for næste år og i fremtiden? Dette sidder jeg og gør for mig selv, og bruger det meste af årets sidste dag på dette.

Senere på dagen, den 31. december, sidder jeg sammen med familien, og vi skriver hver især henholdsvis vores mål og vores byrder (udfordringer) på to stykker papir. Papirerne foldes (lav eventuelt en kopi så du senere kan huske, hvad det var du skrev). Lige før midnat går vi uden for. Medbringer papirerne med byrderne og nogle tændstikker. Papirerne bliver brændt af på jorden, mens vi i tankerne sender dem af sted til opløsning.

Vision boardPapirerne med vores målsætninger klistrer vi rundt om en stor nytårsraket, som vi sender til vejrs (ud i universet) med vores ønsker om en god og lykkelig fremtid.

Nytårsdag, den 1. januar, gør jeg følgende, hvilket også er en tradition og et ritual: Fremtidsplanlægning 12 måneder frem! Måned for måned skriver jeg op hvad jeg planlægger at gøre i det kommende år. Når vi har gjort det hver især, gør vi det derefter sammen.

I løbet af det forløbne år har vi samlet billeder med motiver af dét, vi gerne vil have og være. Min kone, Pernille, og jeg sidder og klipper disse billeder ud og fordeler dem i tre bunker. Én fælles bunke og én til hver af os. Den ene bunke billeder bruger vi til vores fælles collage. Vi snakker om hvor billederne skal sidde og klistrer vi dem på. Bagefter laver vi hvert vores vision board (som det hedder i filmen ”The Secret”) med billeder fra de resterende to bunker. Samme koncept, blot har vi et personligt hver med billeder der repræsenterer det vi selv personligt ønsker at have i fokus. Billedcollagerne hænger vi op i vores soveværelse. Hver dag hele året kan vi se, hvad det er, vi gerne vil nå og drømmer om privat og erhvervsmæssigt.

Der går adskillige timer med dette sjove og underholdende arbejde den første dag i det nye år.

Prøv det! Det giver stof til eftertanke og processen er fantastisk. Måske bliver det også en tradition for dig og dine.