Posts Tagged ‘positiv’

Sandwich-metoden

Monday, August 23rd, 2010

Hvis der er noget, man ikke er tilfreds med, og ønsker at rette det hos andre, kan man med fordel bruge den såkaldte ”sandwich-metode”.

En sandwich består som bekendt af en underbolle, bøffen i midten og en overbolle.

I overført betydning, er bollen det positive og bøffen er det emne, man ønsker at informere om. Man starter således altid med et positivt udsagn. Roser vedkommende for noget godt.
Dernæst kommer den saftige bøf. På en konstruktiv og præcis måde gør man opmærksom på et eller flere punkter, som kan gøres bedre. Det er vigtigt her at være konkret. Det er ikke nok blot at sige, at det kan gøres bedre.

Til sidst siger man igen noget positivt og opbyggeligt, måske en gentagelse af det første positive.

(more…)

Om at være positiv

Sunday, July 25th, 2010

Man kan ofte kende mennesker med positiv livsindstilling på, at de typisk:

* Ser muligheder – frem for problemer
* Ser det bedste i mennesker og situationer
* Skaber god stemning omkring sig
* Får andre til at tage sig godt ud
* Er rundhåndede med komplimenter
* Ikke bekymrer sig på forhånd
* Ikke spilder negativ energi på hændelser, de alligevel ingen indflydelse har på. Eksempelvis vejret og skattetrykket
* Har let til smil og latter

[Kilde: ”Personlig gennemslagskraft”, side 134]

Ligesom et barn har brug for støtte og opmuntring og vejledning fra en forældre eller anden voksenperson, har mennesker, der gerne vil være selvstændige, også brug for en coach eller en mentor. En person, der bare er der for vedkommende, og støtter og bakker op.

Der bør ikke være en følelsesmæssig eller økonomisk afhængighed mellem coachen og den selvstændige (bortset fra et honorar), da dette ellers afstedkommer en dagsorden, der ikke nødvendigvis er den optimale for den selvstændige.

Et fantastisk liv!

Wednesday, June 2nd, 2010

Tænk hvis alle mennesker – både børn og voksne – havde denne charmerende piges begejstring for alt omkring hende?

Alle har deres eget fantastiske og unikke potentiale. Og med en tilgang til mulighederne på en afbalanceret måde, kan uanede muligheder komme til udtryk. Hvis det var sådan for alle mennesker, ville jeg ikke have nogen klienter i min psykoterapi-praksis – hvilket med dette scenarie, ville være helt fint!

Forestil dig en verden, hvor både du selv og de mennesker, du har kontakt med, lever i fred og balance med sig selv og andre. Hvilket fantastisk liv!

Se pigen Jessica lave bekræftelser foran badeværelsesspejlet på:
www.youtube.com/watch?v=qR3rK0kZFkg


Vores datter, Sofia, runder sine første 8 måneder i dag. Hun trives; er nysgerrig, “snakker”, undersøger, sover, spiser – og har det godt. Årsagerne er sikkert mange, og der er mange variable hen imod at skabe noget godt. En af disse variable, og et bevidst tilvalg, er, at jeg (vi) vedligeholder vores følelsesmæssige og psykiske udfordringer med parterapi og personlig udvikling. Jeg er overbevist om, at det, at jeg og vi arbejder med vores egne forhold, med udfordringer, selve livet, betyder at børnene, som er tæt på os, har det godt og er i balance.

Udspringer alle helbredsmæssige udfordringer ikke fra en eller flere af tre forhold: Forgiftning, mangeltilstand og/eller psykisk ubalance? Samlet måske også kaldet livsstil. Vi vælger i høj grad, hvordan vi vil have det i øjeblikket og i et længere perspektiv med de valg vi træffer.


Mindreværd

Wednesday, May 26th, 2010

Hvad kommer først? Den udeblevne succes, som fører til mindreværd
eller mindreværdsfølelsen, som fører til manglende succes?

Når man føler sig mindreværdig, er det fordi man sammenligner sig med andre. Man har en bestemt indstilling til andre mennesker.

Der er intet vigtigere, end at du har det godt med dig selv. Når du har det godt, er du i harmoni med din større hensigt. Og når du er i harmoni og balance, kan du åbne op for nogle døre, som fører til succes og lykke.

Mange tror, at hårdt arbejde og kamp er en forudsætning for at få succes. Nogle tror også, at det er en mere prisværdigt måde at leve på.

Ofte tror mennesker, at de bliver nødt til at bevise deres værd, og når det er opnået, da og kun da vil de blive belønnet. Sådan er det imidlertid ikke. Det er kun noget, vi forestiller os og tror.
Du er allerede værdig, og dit forsøg på at bevise, at du er værdig, er ikke kun umuligt, men også helt unødvendigt.

Øvelse:
Skriv din historie, som du gerne vil have, at den skal være. Beskriv dit liv, som du ønsker dig det.

Gør det ikke som et faktuelt dokument, hvor du afvejer alle fordele og ulemper, men fortæl derimod en opløftende, fantasifuld, magisk historie om underne i dit eget liv, og se hvad der sker.

Skriv lidt eller meget, men skriv fra hjertet med et positivt udgangspunkt.

Loven om 10 intentioner til at skabe en bedre verden

Thursday, February 25th, 2010

For at anvende loven, skal du sige intentionerne en gang om dagen.

Støt livet

Jeg afstår fra at modarbejde eller skade nogen. Jeg tillader andre at gøre deres egne erfaringer. Jeg ser livet i alting og ærer det, som var det mit eget – Jeg støtter livet.

Søg sandheden
Jeg følger mit indre kompas og kasserer enhver anskuelse, der ikke længere tjener mig til nytte. Jeg går til kilden – Jeg søger sandheden.

(more…)

Værdiafklaringsskema

Tuesday, January 19th, 2010

Føler du, at dit parforhold nogen gange er lidt anstrengende?

Denne værdiafklaring i syv trin er fantastisk god i starten af et hvilket som helst parforhold – og undervejs hvis man ønsker at det skal være lidt lettere og sjovere.

1. I tager hver et ark papir.

Derefter skriver I hver en række korte sætninger, der beskriver jeres syn på, hvad et tilfredsstillende kærlighedsforhold bør være. I skal medtage kvaliteter, som I allerede har i forholdet, men også alle de andre, som I kunne ønske jer.

(more…)

Positiv forskel

Monday, January 4th, 2010

Hvordan kan man gøre en positiv forskel i verden, selv om livet tilsyneladende er hårdt og meningsløst?
Her er en kort spillefilm (på engelsk) om en mand uden arme og ben, som optræder i cirkus og som ændrer sit liv.

butterflycirkus
www.thedoorpost.com/hope/film/?film=4dd298f102c77b625cf37a9e7744ac68
Invester 20 minutter af din tid, og lyt med dit hjerte. Det er en helt fantastisk video.