Tilbageblik (for 31 år siden):
Jeg er 19 år og har besluttet mig til at lære at skrive blindskrift – det vil sige at kunne skrive på maskine uden at behøve at kigge på tasterne. Mine tre søskende har alle lært det på henholdsvis gymnasium og handelsskole, men da jeg gik på søfartsskole, hvor det fag ikke kunne vælges, må jeg lære det selv. Jeg er styrmandselev, og det skib jeg er påmønstret, er lige anløbet Esbjerg, hvor jeg i en boghandel har købt en bog med et selvstudium i maskinskrivning. Jeg bruger nu hver eneste pause til at sidde på dækskontoret ved det store gamle hakkebræt af en skrivemaskine. Der er kun fire skrivemaskiner om bord, og denne er lettest tilgængelig. Men en gang imellem må jeg kæmpe om pladsen med overstyrmanden, som skal bruge skrivemaskinen til at skrive rapporter og lister på.
Jeg skriver kun i 10 minutter ad gangen, men det gør jeg til gengæld flere gange dagligt. Alle mine pauser i to måneder har jeg brugt til dette.
Mine kammerater om bord griner ad mig. De fatter ikke, at jeg vil spilde min tid med den slags pjat. En af dem siger til mig, at når han bliver styrmand, vil han have andre til at skrive for sig! Men jeg holder fast i mit, og efter to måneder er jeg kommet op på en hastighed på næsten 300 tegn i minuttet.