Der er ikke noget i vejen for at ønske sig mere, og sker det på basis af taknemmelighed for det, man har, er følelsen helt fantastisk. Er man aldrig rigtigt tilfreds, men altid kun ønsker sig mere for at kunne blive tilfreds, bliver man ALDRIG lykkelig. Den kortvarige tilfredsstillelse ved lønforhøjelsen, tilbygningen, den nye bil, knaldet, kjolen, mobiltelefonen eller forfremmelsen varer kun kort.
Hvis nogen har svært ved at føle sig lykkelige, er der måske tre hovedårsager til dette:
· Overstimulering. Der er simpelthen for mange valgmuligheder og vi bliver bombarderet med tilbud, så vores forventninger stiger til urealistiske højder, hvilket kan resultere i manglende lykke.
· Man lever i enten fremtiden eller fortiden. Hvis man ikke er i stand til at leve i nuet, kan man heller ikke være lykkelig nu. Når man er opslugt af fremtiden, lever man i forventningen, og når man kun beskæftiger sig med fortiden, lever man i erindringen.
· Mangel på taknemmelighed. Ikke at være i stand til at være glad for det, der ER, men derimod jagte noget, som ikke er endnu. Måske ved man slet ikke, hvad det er, man jagter, eller hvordan man får fat på det, for når man fanger det, forsvinder det, og man jagter videre.
Vi bestemmer selv, hvor lykkelige vi vil være. Lykke skal nemlig læres.
Den autentiske og dygtige leder
- opnå gode lederegenskaber gennem personlig udvikling
Det er ofte sagt, at for at kunne lede andre, må man først kende sig selv. Mikael Hoffmann viser dig værktøjerne, der kan give dig en større selvindsigt og dermed blive en bedre leder.
Livet handler om valg – tilvalg og fravalg. Jobbet, medarbejderen, ægtefællen, boligen og bilen var eller er alle sammen valg. Der findes ingen rigtige eller forkerte valg – kun konsekvenserne af dine holdninger og valg. De valg, du vælger at træffe, afgør, hvordan du har det med dig selv og dermed også hvordan du bliver opfattet som leder.
Den hurtigste måde at lære på, er at forkorte afstanden mellem valgene og deres konsekvenser. For at kunne være en dygtig leder er det essentielt at blive ved med at lære.
På gåhjemmødet får du indsigt i, hvordan du som leder kan designe din egen fremtid ved hjælp af personlig udvikling. Du vil få mulighed for at afprøve forskellige værktøjer og øvelser som fx BEAMH-modellen (Bevidstgørelse, Erkendelse, Ansvarlighed, Muligheder og Handling).
Hvornår skal man bruge behovsudsættelse, og hvornår skal man kræve sin ret i øjeblikket?
Dette er livets store og svære spørgsmål. Valgene i livet.
Ofte er det ikke nok at bruge sit hoved eller sine følelser for at finde svarene.
Intuitionen sammenkæder hoved, krop og følelser. Det er både erfaring og en fornemmelse af, hvad der er rigtigst i situationen. At kunne mærke det på et dybere plan (eller et højere niveau, om man vil).
Informationerne findes både i en selv, men også i det såkaldte kollektive ubevidste, som er en fælles erfaringsmasse for alle mennesker. Et eksempel på dette er, når flere opfindere eller musikere finder på nøjagtigt det samme på samme tidspunkt – uafhængigt af hinanden.
Jo mere man øver sig, jo dygtigere bliver man til at bruge sin intuition.
Nogen gange udsætter jeg behov i lang tid. I flere år, hvis det skal være nødvendigt. Andre gange forlanger jeg handling lige nu – og får hvad jeg vil have.
Jeg er 19 år og har besluttet mig til at lære at skrive blindskrift – det vil sige at kunne skrive på maskine uden at behøve at kigge på tasterne. Mine tre søskende har alle lært det på henholdsvis gymnasium og handelsskole, men da jeg gik på søfartsskole, hvor det fag ikke kunne vælges, må jeg lære det selv. Jeg er styrmandselev, og det skib jeg er påmønstret, er lige anløbet Esbjerg, hvor jeg i en boghandel har købt en bog med et selvstudium i maskinskrivning. Jeg bruger nu hver eneste pause til at sidde på dækskontoret ved det store gamle hakkebræt af en skrivemaskine. Der er kun fire skrivemaskiner om bord, og denne er lettest tilgængelig. Men en gang imellem må jeg kæmpe om pladsen med overstyrmanden, som skal bruge skrivemaskinen til at skrive rapporter og lister på.
Jeg skriver kun i 10 minutter ad gangen, men det gør jeg til gengæld flere gange dagligt. Alle mine pauser i to måneder har jeg brugt til dette.
Mine kammerater om bord griner ad mig. De fatter ikke, at jeg vil spilde min tid med den slags pjat. En af dem siger til mig, at når han bliver styrmand, vil han have andre til at skrive for sig! Men jeg holder fast i mit, og efter to måneder er jeg kommet op på en hastighed på næsten 300 tegn i minuttet.
I aftes var jeg med min familie inde på Amalienborg for at se den kommende kongefamilies hjem. Alene i går var der godt 6.000 besøgende, så det har været en kæmpe succes at åbne dørene for offentligheden. Flot og smukt var det.
Da jeg gik tværs over slotspladsen kom jeg i tanker om, at en gruppe danskere siger, at de ikke har noget imod kongefamilien – blot den bliver VALGT af befolkningen. Det er i mine øjne en komplet misforståelse. Men vælger jo heller ikke sige forældre med fire års mellemrum, og hvis de ikke svarer til ens forventninger eller de ikke er i stand til at føre en overbevisende valgkampagne, vælger man bare nogle nye forældre.
Politikere er på valg, fordi de træffer politiske beslutninger på befolkningens vegne. Kongefamilien er ikke politisk, men en institution og en gruppe rollemodeller vi ser op til – ligesom vi ser op til vores forældre. Det er ikke tilfældigt, at dronningens nytårstale hvert eneste år bliver set af så mange. Jeg er selv en af dem.
Livet handler om valg. Tilvalg og fravalg. Skal jeg vælge at blive i dette (ubehagelige) og lære af det – eller skal jeg vælge at gå min vej, og lære af dét?
Jobbet var et valg. Ægtefællen var et valg. Boligen har været et valg. Bilen var et valg. Alle omstændigheder og fortrædeligheder er alt sammen noget, jeg bevidst eller ubevidst har valgt. Derfor er det godt med gode vaner. Så jeg ubevidst kan træffe gode valg, uden at behøve at tænke for meget over dem. Det er derfor, at sunde ritualer er vigtige.
Selv om du måske TROR, at du ikke har valgt – så har du valgt alligevel. Ikke at træffe et valg, er også et valg. (more…)
Der findes i naturen omkring 200 forskellige naturlige sukkere, så det er altså ikke alt sukker, der er kunstigt fremstillet og dermed farligt for vores helbred. Sukker såsom fruktose (i frugt og honning) og maltose (i korn) er naturlige substanser med ernæringsmæssig værdi. Disse typer sukker genkender kroppen som noget naturligt.
Hvidt sukker er ikke godt for os…..
Læs en artikel på engelsk om dette på www.hps-online.com/foodprof1.htm
Hvidt sukker er en af de mest farlige substanser i mad og drikkevarer i denne del af verden, fordi det er kunstigt fremstillet, og kroppen derfor ikke kan genkende det. Det drejer sig om sukrose, hvidt krystalliseret sukker, som er raffineret fra sukkerrør eller sukkerroer. Raffineringen består i at fjerne alle former for vitaminer, mineraler, proteiner, fibre og vand.
Hvidt sukker er en industriel kemisk proces, som ikke findes i naturen, og derfor er det ikke godt for menneskers organisme. (more…)
Et gammelt mundheld lyder: “Langdistancevandring er både en hurtig OG en langsom måde at ændre tingenes tilstand på.” Jeg er psykoterapeut og coach og har gået den såkaldte Camino fire gange. Mange siger, at pilgrimsruterne kan være et vigtigt redskab til at blive konfronteret med sig selv og træffe nye valg i livet.
Caminovandring kan ændre ens liv totalt. Langdistancevandring er nemlig både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og spirituelt godt for én. Alt overflødigt skrælles væk fra dag ét: Ingen mobiltelefon, ingen adgang til internet, ur, nyheder, eller anden unødig støj. Kun fordybelse. Og dermed er langdistancevandring en fantastisk og effektiv ramme til at blive bevidst om sine egne holdninger, overbevisninger og fordomme – og gøre noget ved de uhensigtsmæssige, hvad enten det drejer sig om private, erhvervs- og/eller helbredsmæssige udfordringer.
Stress er et holdningsspørgsmål. Ofte bliver vi vedvarende stressede, når forventningerne til os selv overstiger, hvad vi kan klare.
Vi siger ja til mere og mere, fordi vi vil nå en masse. Det være sig inden for karriere, familieliv, indtjening, livsstil, fornøjelser og lignende. Nogle sidder i gældsfælden, fordi de tidligere har truffet nogle valg, der i det lange løb viste sig ikke at være gode for dem. Gæld kan i sig selv være stressprovokerende.
En ændring i holdningen kan imidlertid gøre mange ting lettere. Hvis arbejdsdagen er et mødehelvede, kan man forsøge at lægge sin stil om. Hvis du synes, at møder er formålsløse, så prøv at slå ørerne ud og lyt til sine kollegaer. Drop diskussioner, der handler om at få ret, og lyt i stedet til andres argumenter. Og lad være med at afbryde. Disse tiltag kan gøre møder mere udbytterige og mindre stressende. www.dr.dk/Nyheder/Penge/Jobliv/2010/03/10/093838.htm
Normalt ser jeg meget lidt fjernsyn, men i aftes så jeg ved et tilfælde første halvdel af programmet ”Luksusfælden” på TV3 www.tv3.dk. Det handler om mennesker, der er kommet galt af sted med deres økonomi, og et par økonomiske eksperter, der hjælper dem.
Jeg bliver ærligt talt lidt forarget, når jeg ser sådan noget. Tilsyneladende er folk håbløst naive. Helt uden økonomisk ansvar, og med en forventning om at nogen på et tidspunkt kommer og redder dem. Er det resultatet af curling-børn, vi ser her? Børn, der altid er blevet overbeskyttet af deres velmenende forældre, og som aldrig, hverken hjemme eller i skolen, har lært noget om privatøkonomi.
Faktisk syntes jeg dit indlæg i bladet Pilgrimmen er rigtig godt (se hele artiklen på
www.MikaelHoffmann.dk/caminoartikler).
Vi skal lave vores valg det er vores ansvar, men jeg mener at vi har meget forskellig muligheder, der er slet ikke frit valg.
Mit problem kommer når jeg kom til sætningerne om at: “De er selv herre over, om de vil være glade eller kede af det. Om de vil være raske eller syge. Rige eller fattige. Det drejer sig nemlig udelukkende om de valg, vi hele tiden træffer livet igennem.”
Det er måske dit og mit valg, men hvor er valget for:
Hvorfor kommer vi ud i situationer med stress? Hvorfor vælger nogen mennesker et liv med vedvarende stress?
Stress i store mængder er lige så giftigt som arsenik. Alle mennesker har brug for alting i passende mængder. Med dette mener jeg forskellige portioner for forskellige ting. For lidt og for meget fordærver alting, siger et gammelt mundheld.
Hvis vi drikker for lidt vand, dør vi af tørst, og hvis vi drikker for meget, kan også det være dødeligt.
Så lidt stress en gang imellem er godt til at holde os i gang og ”på dupperne”.
Men hvorfor vælger nogen mennesker at fylde deres liv med så meget stress, at det er invaliderende og ødelæggende for deres livskvalitet?
Der er ikke noget i vejen for at ønske sig mere, og sker det på basis af taknemmelighed for det, man har, er følelsen helt fantastisk. Er man aldrig rigtigt tilfreds, men altid kun ønsker sig mere for at kunne blive tilfreds, bliver man ALDRIG lykkelig. Den kortvarige tilfredsstillelse ved lønforhøjelsen, tilbygningen, den nye bil, knaldet, kjolen, mobiltelefonen eller forfremmelsen varer kun kort.
