Hvis du er kvinde, har du måske lyst til at vide hvad vi mænd vil have og tænder på?
Læs artiklen på
www.BedreParforholdKøbenhavn.dk/parforhold/en-tiltraekkende-sexet-kvinde
Hvis du er kvinde, har du måske lyst til at vide hvad vi mænd vil have og tænder på?
Læs artiklen på
www.BedreParforholdKøbenhavn.dk/parforhold/en-tiltraekkende-sexet-kvinde
Her er en video om lederskab. Den er både sjov og kort. Den handler om, hvordan lederskab udføres i det praktiske liv.
Se mere på
www.dengladebankansatte.com/lederskab/lederskab-i-praksis,
hvor der er en mere fyldestgørende forklaring.
En ny hjemmeside har set dagens lys!
Kender du mon nogen, som har et parforhold, der efterhånden er blevet lidt rustent? Eller som skændes lidt for meget? Eller der er gået helt i stå? Så må du gerne henvise dem til www.BedreParforholdKøbenhavn.dk, som er den nye informationsside om hvordan man kan forbedre sit parforhold.
I lørdags var jeg med mine to bonus-drenge på 10 og 13 år på shelter-tur ved Solrød Strand. Vi cyklede ned til en naturlejrplads med et shelter (et halvtag at sove under) og en tilhørende bålplads. Vi fiskede i den nærliggende sø og bagte snobrød over bålet. Det var en fantastisk tur for os alle tre fra lørdag til søndag.
Ingen af drengene har været spejdere eller på anden måde lært at klare sig i naturen på primitiv vis. Jeg selv har derimod fra jeg var helt lille været vant til at færdes i naturen som spejder, og senere har jeg rejst meget i hele verden. Fx var jeg som 25-årig med rygsæk i 2½ måned fra Egypten gennem Mellemøsten til Indien.
Forrige år begyndte jeg at lære drengene at tænde bål med en tændstik uden brug af papir, tændvæske eller andre hjælpemidler. Det kræver en masse viden og erfaring at kunne gøre dette. Jeg plejer at sige, at når du har gjort noget et hundrede gange begynder man at blive god til det. Jeg startede med at vise drengene, hvordan de skulle gøre, og de følgende gange gjorde de selv mere og mere. De har nu selv tændt bål adskillige gange med større eller mindre held, men i går lykkedes det til deres store frustration ikke. Læringen her var, at sådan kan det også være en gang imellem. Selv om grene og kviste var indsamlet uger før vores afrejse, for at de kunne nå at tørre ud, var den forberedelse ikke nok til, at ilden kunne få fat i træet. Vi måtte supplere med papir.
Jeg har også fortalt dem om vigtigheden af at skifte tøj fra inderst til yderst, inden man kryber i soveposen. Ellers risikerer man at fryse i løbet af natten. Forklaring kommer senere…
Da vi cyklede ud til lejrpladsen, havde vi i første omgang svært ved at lokalisere den. Kortet var mangelfuldt og forklaringen var ikke entydig. Vi kørte ad mange krogede veje, før det lykkedes. På vej hjem dagen efter skød vi genvej ikke færre end fire gange, hvilket forkortede turen betragteligt. Hvis vi vælger at tage samme sted hen igen, vil vi kunne gøre det betydeligt hurtigere og lettere næste gang.
Hvad kan ovenstående historier bruges til? Hvor kan man genfinde samme tema og udfordringer?
Under overskriften “Fysisk sygdom øger risiko for angst” står der på dr.dk, at alvorlige eller kronisk syge har større risiko for at få en psykisk sygdom.
Jeg er overbevist om, at det vender begge veje. At et traume (en pludselig voldsom oplevelse) eller en længevarende negativ påvirkning (at man fx i mange år har fået at vide at man er et fjols), vil sætte sig i den fysiske krop som en helbredsmæssig udfordring.
Artiklen opfordrer til, at politikerne gør noget ved problemerne. Det tror jeg ikke hjælper spor. Derimod skal hver enkelt tage ansvar for sit eget liv, og gøre noget selv.
Hvis du bliver ved med at gøre det, du hele tiden har gjort, bliver du nok også ved med at få det, du hele tiden har fået….
Der er ikke noget, der er let. Hvis det havde været let, havde vi jo gjort det for længst. Det er derfor at blandt andre jeg har mulighed for at hjælpe mennesker gennem overgangen fra det ubehagelige til det mere hensigtsmæssige og behagelig liv.
Se www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/08/20/094310.htm
Hvad er godt lederskab?
Hvornår er man manager, og hvornår er man leder?
Adskillige undersøgelser viser, at cirka hver tredje medarbejder mener, at de har en dårlig leder, og kun hver fjerde mener, at de har en rigtig god leder. Lederne bliver stadig vigtigere i vores arbejdsliv. For eksempel viser en undersøgelse fra Dansk Handel & Service i 2004, at medarbejderne stiller nye krav til deres arbejdsplads. God løn og udfordrende arbejde er ikke længere nok til at tiltrække og fastholde medarbejderne. Der lægges meget vægt på trivsel og positiv feedback. Der skal også være balance mellem arbejde og privatliv, samt overensstemmelse mellem medarbejdernes personlige værdier og de værdier, som virksomheden udtrykker og forhåbentlig efterlever. Helt konkret skal dette gerne komme til udtryk ved fokus på individet, trivsel, tryghed, respekt for balancen mellem arbejde og privatliv, samt ønske om indflydelse, ansvar og værdimatch. Alt dette stiller store kommunikationsmæssige krav til lederne, for det er gennem deres kommunikation, de honorerer medarbejdernes krav.
Læs resten af artiklen på www.MikaelHoffmann.dk/lederskab.
Dét, vi giver bevidsthed og fokuserer på, vil automatisk vokse og udvide sig.
Dét, vi giver bevidsthed og fokuserer på, vil automatisk vokse og udvide sig.
Det gælder på alle områder i livet fx økonomi/gæld, job/fyring, karriere/stilstand, parforhold/børn, sammenhold/skilsmisse og så videre…
Skolegangen har påvirket de fleste mennesker rigtigt meget – i ti år og mere. Denne påvirkning overgås kun af den endnu større påvirkning i familien (forældre og søskende).
Min egen erfaring efter tre år som skolelærer på en kommuneskole og dernæst i en privatskole, er, at skolerne og lærerne gør, hvad de kan, men at de fleste ikke er tilfredse med det, de har opnået. At det er svært at leve op til de flotte idealer.
Ressourceforbruget
De fleste skoler bruger masser af ressourcer på det, som ikke virker. Hvis en elev er svag i fx matematik, men stærk i dansk, så bruger man traditionelt flest kræfter på matematik i form af ekstraundervisning, hjælpelærer, specialklasse osv. På den måde kan man selvfølgelig løfte niveauet i matematik, men der er nogle ulemper ved en strategi, som fokuserer på svaghed og mangler. Det er svært at skabe vinder-mentalitet, ved hele tiden at blive mindet om hvad man ikke er god til.
Jeg har udviklet en anderledes måde at gribe ting an på – både privat og i mit arbejde. Hvis vi med det foregående eksempel har en elev, der er ”svag” i matematik og ”stærk” i dansk, så vil jeg ignorere matematikken og fokusere udelukkende på danskfærdighederne. Give ekstra timer i dansk og positivt udfordre eleven på alle måder til at blive bedre til det, eleven i forvejen er god til.
Succesoplevelser
Vi nyder alle sammen at gøre noget, vi mestrer eller ”bare” er gode til. Der er masser af succesoplevelser forbundet med dette på alle områder i livet. Når man foretager sig det, man kan lide at gøre, gør man meget af det. Og når man gør det ofte, kan man blive rigtigt god til det. Når man er god til noget, man nyder at gøre, er succesoplevelsen til at føle på.
Fornyligt talte jeg med en kvinde på min egen alder, og i løbet af samtalen kom vi ind på parforhold. Hun var single og på udkik efter (endnu) en mand i sit liv. På et tidspunkt fortalte jeg, at jeg gik i vedligeholdende parterapi sammen med min kone. Det havde vi gjort lige siden vi i 2007 besluttede os for at være kærester. Ingen af os ønskede flere forliste parforhold, og derfor var vi indstillet på at gøre noget for at undgå de største problemer.
Kvindens reaktion kom helt bag på mig. Hun blev meget ophidset og sagde, at hun i hvert fald ikke kunne drømme om at have en tredje part til at rode i hendes problemer. Hun foretrak at løse sine egne problemer sammen med sin kæreste/mand. Da jeg fortalte at jeg havde adskillege parforhold bag mig, og at min erfaring var at det ikke gik at løse dem selv, fortalte hun mig, at det nok så var mig, der var noget galt med…
Hvad jeg igen-igen oplever er de misforståelser og mystik, der er omgærdet parterapi og psykoterapi. Jeg mærkede tydeligt hendes frygt for det ukendte og “farlige” ved personlig udvikling – uden at hun tilsyneladende var klar over hvad det helt konkret var.
Min familie og jeg er lige kommet hjem fra ferie. Togturen gik fint – lige indtil Roskilde, hvor vi holdt en hel time og ventede på, at der blev ryddet op efter en personpåkørsel.
Hvor er det trist, at folk begår selvmord. Hvor er det ærgerligt, at det skal påvirke flere tusind mennesker, at en enkelt person ikke kan finde ud af det der med livet. Hvor er det irriterende, at det slet ikke var spor nødvendigt – hverken med personens smerte inden selvmordet, eller med de mange, der kom for sent til et fly eller andre aftaler.
Jeg er jo blandt andet psykoterapeut og jeg vil påstå, at hvis selvmordskandidaten havde opsøgt mig og taget fx fem sessioner med mig, havde han ikke begået selvmord. Og hvis han havde valgt 25 sessioner over et halvt år, havde han været i stand til at få sig et rimeligt godt liv.
Hvor er det spild! Både af liv for selvmorderen, for hans familie og venner, og tiden for alle os, der blev forsinket mere end en time. Tænk også på den stakkels lokomotivfører, samt politi og falck-folk, der skal feje ham op. Hvor er det egentlig uansvarligt af selvmorderen! Hvad er det der gør, at han ikke opsøgte den nødvendige hjælp inden han eksekverede sin egen dødsdom? Hvad er det der gør, at masser af mennesker tumler med totalt unødvendige problemer, som kunne afhjælpes hos en mentor/coach/psykoterapeut? Ja, jeg spørger bare…..
Kan man risikere at være illoyal over for sin ægtefælle – uden at vide det?
Min erfaring som coach og psykoterapeut fortæller mig, at det desværre sker alt for tit for alt for mange…
Jeg har lige haft et ungt ægtepar i parterapi, hvor det efter et par sessioner kom frem, at blandt andet følgende var foregået:
1) Hun gik meget op i sund kost. De købte begge økologisk og lavede mad både skiftevis og sammen. Hun havde tydeligt sagt sin mening om popcorn og Pringles, men en dag hun ikke var hjemme, købte han disse ting til sig selv og deres to fælles børn på 10 og 12 år.
2) Han så meget lidt fjernsyn, så derfor var de blevet enige om at indrette et fjernsynsrum i deres parcelhus, så dem i familien, der ville se TV, kunne gøre det uforstyrret. På en ferie i en lejet campingvogn med TV, havde han tydeligt sagt at han ikke ønskede et TV til at kværne løs i det fælles rum, men at de, der ønskede det, kunne se fjernsyn i campingpladsernes TV-rum. Han var på et tidspunkt væk et par timer, og da han kom tilbage til campingvognen, sad moderen og så TV med børnene.
3) Hun sagde en aften til børnene, at de ikke måtte få mere chokolade. Da hun vendte ryggen til, opdagede hun, da hun vendte sig om, at han gav den yngste et stykke chokolade mere bag hendes ryg.
De oplevede flere og flere konflikter i deres parforhold, samt følelsen af udefinerbart ubehag. De tre ovennævnte situationer, plus mange flere, viste sig at være årsag til irritation og vrede. Begge to savnede mere loyalitet fra den anden part.
Hvad sker der, hvis man ikke er loyal over for sin ægtefælle? (more…)
Hvad er god børneopdragelse? Hvornår kan opdragelsen blive farlig for barnet?
Jeg har lige være på ferie i England, og i lufthavnen faldt jeg i snak med en familie fra Skotland. Et forældrepar med en pige og dreng på henholdsvis 4 og 5 år. På et tidspunkt gik pigen af sted for sig selv, og moderen kaldte på hende. Pigen fortsatte bare, og moderen kaldte og kaldte. Mindst ti gange blev det til, inden moderen løb efter hende og fik fat i hende. Jeg spekulerede på hvorfor de mon havde valgt at opdrage deres børn til ikke at komme, når de kalder på dem…
Hvad kunne gå galt, hvis man i hverdagen er langmodig med alle ting. Hvad hvis man undlader at lære børnene, at der er tidspunkter, hvor de kan slappe af – og der er andre tidspunkter, hvor det er alvor? Hvilke konsekvenser kunne det have, hvis barnet løber ud foran en bil, fordi det ikke tillægger forældrenes råb nogen som helst betydning?
Min egen datter, Sofia, på snart to år skal helt sikkert lære, hvornår situationen er sjov og let – og hvornår hun skal adlyde uden betingelser. Når vi fx går på gaden, skal hun holde i hånden. Ellers får hun ikke lov til at gå selv.
Hvis man vælger ikke at være konsekvent (ikke hård, men konsekvent) i sin opdragelse, vælger man også risikoen for at det på længere sigt kan gå galt for børnene. At være konsekvent betyder blot, at hvis du siger noget, betyder det noget. Ellers ville du ikke have sagt det. Hvis du vil have barnet til at gå i seng på et bestemt tidspunkt, så hold fast i det, du siger. Hvis det derimod ikke er så vigtigt, så lad være med at sige eller forlange noget. Hvis du følger denne strategi, vil du opleve, at du kun behøver at sige noget én gang, og børnene stoler på, at sådan er det.
Det er børns ret at plage, men det er deres forældres pligt at sige nej. Klart og tydeligt på en kærlig måde, så det kan forstås, og så plageriet holder op.
Hvis du har svært ved at holde fast i det, du har sagt, er det dig, og ikke dine børn, der har et problem. Det kan du vælge at gøre noget ved – eller vælge ikke at gøre noget ved. Konsekvenserne af dine valg mærker du, uanset hvad du vælger eller ikke vælger.
Hvad er den vigtigste opdragelsesmetode? Er der nogle bestemte teknikker eller redskaber?
Kan børneopdragelse bruges til ledelse i erhvervslivet?
Jeg har lige læst en bog, jeg synes er fantastisk god at læse for alle, og selvfølgelig mest for forældre med teenage-børn. Det er Jesper Juul’s “Fat det nu forældre! – teenagere i familien”. Han sætter fokus på, at den allervigtigste opdragelsesmetode ikke er den måde, vi behandler vores børn på, men derimod den måde, vi behandler vores ægtefælle på. Den måde vi er sammen med den anden forældre på. Den måde vi taler sammen på og rører ved hinanden på. Den måde vi respekterer den anden på. At vi er gode rollemodeller.
Den anden vigtige ting, Jesper Juul påpeger, er at vi skal stille spørgsmål til vores teenagebørn. Det er nemlig slut med at opdrage dem. Det skulle vi have gjort, mens de var børn.
Om vi sætter grænser for vores børn – eller ikke sætter grænser – og den tonsvis af andre gode råd der findes, er alle sammen blot teknikker, som ikke batter nær så meget, som samværet mellem børnenes forældre gør!
Arbejdsledelse
Nøjagtigt det samme gør sig gældende på arbejdspladserne. Den måde ledelsen har det med hinanden på, har en afsmittende effekt på hvordan medarbejderne har det og opfører sig.
Spørgsmål til medarbejderne er også betydeligt mere effektfuldt end anvisninger, påbud og kommandoer.
At kunne se sig selv
Bogen dokumenterer endvidere, at ingen kan se sig selv. Video-optagelser af familier taget over lang tid, viste forældrene, at de talte på en måde til deres børn og ægtefælle, som de slet ikke var klar over. Deres tone og sprogbrug kom helt bag på dem selv. De var ikke opmærksomme på hvor skarpt, voldsomt og bebrejdende de egentlig talte.
Der er intet unormalt i alt dette. Men hvad kan vi bruge det til? …….Tja, for eksempel til at gøre noget ved det. Vi kunne stille os selv nogle gode eksistentielle spørgsmål: Hvorfor blev jeg forelsket og giftede mig med min ægtefælle? Hvorfor fik jeg børn med vedkommende? Hvorfor lod vi os skille? Var det det optimale for os selv og børnene? Hvad kunne vi have gjort fra starten af, for at forløbet havde været anderledes? Mon personlig udvikling og psykoterapi ville have revideret vores holdning til os selv og vores tilkommende, således at vi enten havde valgt en anden at få børn med – eller havde valgt en anden måde at være sammen på så vi undgik en skilsmisse?
Også som arbejdsleder kan man stille sig selv nogle gode spørgsmål – eller få en professionel coach/terapeut til at hjælpe sig med det.
Spørgsmålet er jo egentlig, hvordan vi undgår at begå samme fejltagelser i fremtiden? Både som forældre og som arbejdsleder…
Jesper Juul: “Fat det nu, forældre! – teenagere i familien”
ISBN 978-87-591-0708-9
Så skete det igen. En cyklist blev dræbt af en højresvingende lastbil.
www.politiken.dk/indland/ECE1300539/lastbil-draeber-cyklist-i-morgentrafikken/
Jeg fatter simpelthen ikke, at det kan ske…..
Er det mon fordi cyklisten mener at have LOV til at høre musik i øretelefoner, mens han eller hun cykler? Og at vedkommende cyklist har RET til at køre frem for grønt?
Når jeg selv cykler, er jeg ekstra opmærksom, hvis jeg kan høre en bus eller lastbil til venstre for mig. Hvis der holder en lastbil i det kryds, jeg er på vej ind i, kigger jeg på dens højre forhjul. Drejer det til højre, og begynder det at dreje rundt?
Hvor meget er der ved at have LOV og RET til noget, hvis det koster mig mit liv eller førlighed? Der er én ting, der er HELT sikkert: Lastbilchaufførerne kører IKKE cyklister over med vilje!
Så ansvaret for at holde sig i live er mit eget. Hvis jeg overlader dette ansvar til andre, risikerer jeg at miste det…
Se også www.MikaelHoffmann.com/coaching-terapi-og-psykologi/hvad-er-ansvar
I dag har min kone, Pernille, og jeg to-års bryllupsdag, og vi fejrede den blandt andet med at gå ud at spise og bagefter i biografen og se “Kongens store tale” (King’s speech).
En fantastisk film om hvad barndomstraumer kan gøre ved et menneske. En dominerende og truende far, en sadistisk barnepige og tårnhøje forventninger satte sig fysisk – i dette tilfælde som en stammen.
En taleterapeut (uden officiel uddannelse men med livserfaring) var i stand til at hjælpe tronarvingen – til trods for at han strittede voldsomt imod. Han ville ikke tale om sin barndom eller andre private ting.
Men langsomt og forsigtigt fik terapeuten hul på problemerne på en genial og indirekte måde. Grunden til at terapeuten fik succes med sine behandlinger og var i stand til at hjælpe sine klienter, var fordi han arbejdede med årsagerne til problemerne, og ikke kun symptomerne.
Jeg var meget optaget af filmen og kan varmt anbefale den til enhver. Det er en flot film, så det er ikke kun af faglig interesse, at den er værd at se.