Bruger du Twitter, men er ikke så fortrolig med det, så er her en webside, som er meget informativ.
http://atcore.dk/blog/sadan-effektiviserer-du-din-markedsforing-pa-twitter-med-hashtag/
God fornøjelse.
Bruger du Twitter, men er ikke så fortrolig med det, så er her en webside, som er meget informativ.
http://atcore.dk/blog/sadan-effektiviserer-du-din-markedsforing-pa-twitter-med-hashtag/
God fornøjelse.
Jeg har lige købt mig en ny iPhone. Min gamle HTC er to år, så den var en rigtig oldsag. Langsom og lille.
Og sikke en forfriskende forandring med en iPhone. Jeg er meget begejstret. Jeg har lige talte over Skype med en af mine venner, og vi kunne se hinanden lige så klart og tydeligt. Med et tryk på en knap skiftede min telefon til kameraet, der vender udad, og jeg kunne vise ham noget, vi snakkede om. Det er fantastisk. Lyden var også helt i top.
En anden god ting, jeg synes er betydeligt bedre på den nye telefon, er, at jeg kan tale til telefonen og få den til at gøre forskellige ting. Hvis jeg (på engelsk) beder den ringe til en bestemt person (blandt mine kontaktpersoner) ringer den selv op. Jeg kan også bede den om at skrive en SMS til en bestemt person og sende den, sætte et møde ind i kalenderen, skrive en note, lave en huskeliste, finde noget på internettet og meget mere.
Det ER en vidunderlig tid vi lever i.
I dag købte jeg et par nye vandrerstøvler. De gamle har tjent mig trofast i seks år, været med mig fem gange på Caminovandring, og også været brugt som vinterstøvler hvert eneste år.
Da jeg for seks år siden bad sportsforretningen om vandreudstyr i allerbedste kvalitet, udpegede de blandt andet støvlerne. Jeg har været superglad for dem, men nu er det altså slut. Det er blevet til mere end 3.000 kilometers vandring, og nu er de totalt slidt op. Hvis de nye støvler er bare halvt så gode som de gamle, vil jeg være godt tilfreds. Det vil tiden vise.
Når nogen ringer til mig, har jeg gjort det til en vane at sige navnet på den, der ringer op til mig. ”Hej Anne” i stedet for bare ”Hej”. Det er der to grunde til. Først og fremmest er det respektfuldt og en anerkendelse af den, der ringer op, at jeg siger navnet, så vedkommende kan høre det. For det andet har de mennesker, der fysisk står lige ved siden af mig, chance for at vide, hvem det er, der har ringet op.
I mine øjne er der ikke noget mere frustrerende end at overhøre en samtale, hvor man ikke er klar over, hvem der har ringet op. Er det svigermor, eller søsteren, eller en kunde???
For en del år siden havde jeg en kæreste, som ikke var i stand til at ændre noget som helst af sin adfærd. (Det er nok også derfor, at vi stoppede forholdet.) Vi fik mange opringninger, og det var først når der var lagt på, og jeg fik at vide hvem der havde ringet, at jeg kunne fortælle hende noget, hun skulle have husket at sige eller som jeg ville have tilføjet. Samtidig var det frustrerende for mig ikke at vide, hvem det var hun talte med, fordi jeg kun kunne høre halvdelen af samtalen.
Hvordan har du det selv, når nogen siger dit navn i en samtale? Er det ikke dejligt? Får du ikke automatisk en bedre oplevelse af vedkommende du taler med – end hvis du har mistanke om at vedkommende ikke kan huske hvad du hedder?
Prøv næste gang du bliver ringet op, at tænke over at sige ”Hej” efterfulgt af navnet på vedkommende. Måske vil du mærke en effekt i den videre samtale.
Det er altid vigtigt at netværke. Både på sit arbejde og i sin fritid. Uden nogen speciel dagsorden andet end at møde nye mennesker. Læs artiklen på www.business.dk/bny/reklamebossens-netvaerk om hvordan reklamedirektør Mikael Jørgensens netværk ikke handler om at fremme forretningen eller for personlig vindings skyld, men dyrkes for at blive klogere.
Har du oplevet at få en email fra en af dine venner, og at du kunne se alle de mennesker, som vedkommende også havde sendt til?
Faren ved at sende mails ud til så mange i TIL eller CC feltet er:
Hvis en af modtagerne har eller får en virus, som søger mail adresser, så snupper den hele adressebogen hos den virusbefængte + de mails som indeholder mailadresser. Nogle mailprogrammer tilføjer alle mail adresserne til adressebogen. Det er også sådan man kan ende på en masse Spamlister, hvor man får en masse dumme reklame mails.
Så næste gang du sender mails i større mængder, såsom jule-, nytårs-, påske-kort eller lignende, så brug BCC feltet.
Forklaring:
Til: Er til modtageren af mailen.
CC: (Carbon Copy) Bruges hvis andre samtidig skal have en kopi af mailen. Dette betyder også at man ikke behøver at svare på mails, hvor man kun er på som CC.
BCC: (Blind Carbon Copy) betyder hemmelig kopi. Det vil sige at ingen af modtagerne kan se, hvilke andre der er i afsenderens BCC felt. Dette bruges til at sende et brev ud til større mængder modtagere, som ikke har noget med hinanden at gøre. På den måde kan man kun svare den man har modtaget mailen fra.
Hvis du i fremtiden modtager mails fra folk som ikke ved dette, så læs deres email og slet den. Send den ikke videre. Lav hellere en ny email på den rigtige måde. Eventuelt kan du forklare vedkommende forskellen på felterne og de mulige faren.
Hvis du syntes dit hjem roder, så kan du gøre følgende:
Tjeklister er ikke kun for idioter
Det øger effektiviteten at anvende tjeklister.
Ved rutineopgaver kan tjeklister være nyttige, for at undgå at glemme noget. Piloter laver fx tjek, dobbelt tjek, og re-dobbelt tjek. Altså tre gange. Grunden er selvfølgelig, at en forglemmelse kan blive katastrofal, men også for os andre kan tjeklister være nyttige.
Hvis arbejdsrutinen er meget kompliceret kan en tjekliste også være god. Jeg bruger det fx selv når jeg skal lave noget med computeren, som jeg laver sjældent, og derfor ikke har rutine i.
En anden fordel kan være at give sig selv mulighed for at analysere, om det man laver er godt nok, eller om det kan gøres bedre.
Også hvis man skal have andre til at overtage ens job eller arbejdsrutiner ved fx sygdom eller ferie, kan det spare tid og ærgrelser, hvis der i forvejen er lavet tjeklister. (more…)
Er du en af dem, der tager backup af dine data og billeder? Eller håber du på at der ikke er noget, der går galt?
En af mine venner mistede fornyligt alt hvad han havde af emails, dokumenter, forberedelse til foredrag, mødekalender, familiebilleder osv, fordi hans harddisk “døde”. Alt var tabt og kunne ikke reddes. Han er selvstændig, og måtte starte helt forfra.
Jeg har lige læst om en udsendelse i DR om problemet og dets løsning.
www.dr.dk/DR1/Rabatten/Indslag/2007/1129094150.htm
Her er hvad jeg selv gør, og har gjort i mere end 10 år: (more…)
Hvis der er noget, man ikke er tilfreds med, og ønsker at rette det hos andre, kan man med fordel bruge den såkaldte ”sandwich-metode”.
En sandwich består som bekendt af en underbolle, bøffen i midten og en overbolle.
I overført betydning, er bollen det positive og bøffen er det emne, man ønsker at informere om. Man starter således altid med et positivt udsagn. Roser vedkommende for noget godt.
Dernæst kommer den saftige bøf. På en konstruktiv og præcis måde gør man opmærksom på et eller flere punkter, som kan gøres bedre. Det er vigtigt her at være konkret. Det er ikke nok blot at sige, at det kan gøres bedre.
Til sidst siger man igen noget positivt og opbyggeligt, måske en gentagelse af det første positive.
Tid til frihed, når man er selvstændig
Oplever du, at du er blevet gift med dig selv efter, at du startede som selvstændig? At dit drive, engagement, dedikation og personlige ansvar er kommet til fuldt udtryk?
Man kan godt sammenligne et ægteskab med en selvstændig virksomhed, der består af følgende tre ting: Et produkt (eller en serviceydelse), et netværk (eller et markedsføringssystem), samt en holdning (eller indstilling).
Mikael Hoffmann vil vise dig værktøjerne, der kan give dig en større selvindsigt og dermed forbedre vilkårene for din selvstændige virksomhed.
Pris for IDA-medlemmer, ledige samt seniorer 200 kr.
Studerende 100 kr. Eksterne 300 kr.
Onsdag 1. september kl. 17 – 19
Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, København V
Tilmelding på www.ida.dk senest 27. august
Arrangements nummer 120523
IDA Selvstændigforum
Den autentiske og dygtige leder
- opnå gode lederegenskaber gennem personlig udvikling
Det er ofte sagt, at for at kunne lede andre, må man først kende sig selv. Mikael Hoffmann viser dig værktøjerne, der kan give dig en større selvindsigt og dermed blive en bedre leder.
Livet handler om valg – tilvalg og fravalg. Jobbet, medarbejderen, ægtefællen, boligen og bilen var eller er alle sammen valg. Der findes ingen rigtige eller forkerte valg – kun konsekvenserne af dine holdninger og valg. De valg, du vælger at træffe, afgør, hvordan du har det med dig selv og dermed også hvordan du bliver opfattet som leder.
Den hurtigste måde at lære på, er at forkorte afstanden mellem valgene og deres konsekvenser. For at kunne være en dygtig leder er det essentielt at blive ved med at lære.
På gåhjemmødet får du indsigt i, hvordan du som leder kan designe din egen fremtid ved hjælp af personlig udvikling. Du vil få mulighed for at afprøve forskellige værktøjer og øvelser som fx BEAMH-modellen (Bevidstgørelse, Erkendelse, Ansvarlighed, Muligheder og Handling).
Tirsdag den 31. august kl. 17.00 til 20.00
www.ida.dk arrangements nummer 120287
Skal man altid være ærlig over for sine børn?
Hvad sker der, hvis man ikke er ærlig?
Er ærlighed ikke som med så meget andet, en smal sti med dybe grøfter på begge sider?
Hvad hvis ens søn elsker at synge så meget, at han ikke kan lade være – til trods for at han ikke har en tone i livet? Skal man støtte ham i, at det er godt at han synger, men måske undlade at fortælle ham, at man synes at han synger godt?
Hvad hvis han synger i et band, og at han pludselig finder på at stille op til Talent 2010? Skal man SÅ fortælle ham sin ærlige mening? Vil det såre ham, hvis han får at vide, at det måske ikke er en god ide?
I fredags så jeg Talent 2010 sammen med min familie, og i interviewet inden Nicklas’ sceneoptræden, fortalte han os, at de fleste havde fortalt ham, at han sang godt…
Hvordan mon det påvirker drengen, at han et øjeblik senere for øjnene at det meste af Danmarks befolkning, oplever det svidende nederlag at få at vide af et enigt dommerpanel, at han overhovedet ikke kan synge?
Hvor går grænsen mellem sygelig hensyntagen og hensynsløs ærlighed? Hvordan kan man som forældre vide, hvad der er bedst for barnet, både på kort og på langt sigt? Hvorfor er det så svært for nogen forældre – og så let for andre?
Er det mon vores egen indre ubalance, vi projicerer over i vores børn, så de senere kan projicere DERES ting over i vores børnebørn? Er den bedste måde at hjælpe vores børn på mon at at vi bringer os selv i balance med vores inderste identitet, hvor vi ikke er i tvivl om, hvad der er bedst at sige og gøre i enhver given situation? Og hvordan kommer vi mon lettest og hurtigst derhen?
I øvrigt var jeg helt vild med lille Sofie på 10 år fra Vejle, der sang “Halleluja”. Hun var fantastisk!