Nytårsritualer

Omkring årsskifte har jeg de sidste mange år haft nogle bestemte ritualer. Den 31. december vil jeg sammen med min kone, Pernille, og de to store drenge, reflekterer jeg over året, der er gået. Måned for måned, person for person, projekt for projekt, emne for emne. Hvad har jeg (vi hver især) nået, og hvad har jeg opnået? Hvad gik godt, og hvad vil jeg gøre bedre næste år? Hvad kan jeg slippe for, og hvad jeg gerne vil slippe af med? Hvilke mål har jeg for næste år og i fremtiden?

Når vi efter dronningens tale har spist, sætter vi os sammen og skriver hver især henholdsvis vores mål og vores byrder (udfordringer) på hver sine to stykker papir. Vi laver en kopi, så vi næste år kan huske, hvad det var, vi skrev. Lige før midnat går vi uden for.

Papirerne med byrderne bliver brændt af på jorden, mens vi i tankerne sender dem af sted til opløsning.

Papirerne med vores målsætninger klistrer vi rundt om en stor nytårsraket, som vi sender til vejrs (ud i universet) med vores ønsker om en god og lykkelig fremtid.

Nytårsdag, den 1. januar, gør vi følgende, hvilket også er en tradition og et ritual: Fremtidsplanlægning 12 måneder frem! Måned for måned skriver jeg (vi hver især) op, hvad jeg planlægger at gøre i det kommende år. Når vi har gjort det hverfor sig, gør vi det derefter sammen.

I løbet af det forløbne år har vi samlet billeder fra blade og magasiner med motiver af dét, vi gerne vil have og være. Min kone og jeg sidder og klipper disse billeder ud. De billeder, vi ikke har kunnet finde, googler vi og printer ud.  Billederne bliver fordelt i tre bunker. Én fælles bunke, og én til hver af os. Den ene bunke billeder bruger vi til vores fælles collage. Vi snakker om, hvor billederne skal sidde på det store ark karton, og klistrer dem på. Dette kaldes et Vision Board (som beskrevet i filmen ”The Secret”).

Billederne fra de resterende to bunker sætter vi op på hver vores stykke karton. De repræsenterer det, vi selv personligt ønsker at have i fokus det kommende år. Billedcollagerne hænger vi op i vores soveværelse. Hver dag hele året kan vi se, hvad det er, vi gerne vil nå og drømmer om – både privat og erhvervsmæssigt.

Prøv det! Det giver stof til eftertanke og processen er fantastisk. Måske bliver det også en tradition for dig og dine.

Se også en god lille konstruktive nytårsøvelse på
www.bjarnehallstroem.dk

 

Leave a Reply