Det var med stor vemod, at jeg modtog meddelelsen om en fantastisk sangstjernes død. Da jeg for 25 år siden var en måned i USA, var hun det helt store hit og gjorde et dybt indtryk på mig.

Der er lige siden hendes død i lørdags sagt og skrevet meget hjertevarmt om hende, men hvad jeg vil reflektere over her, er, hvad vi gjorde, inden hendes død. Lige nu græder og  sørger en masse mennesker, køber hendes musik, og sender hilsner. Det er der bestemt heller ikke noget i vejen med, men hvorfor venter vi ofte til efter at folk er døde og borte, inden vi gør noget aktivt for dem, får udtrykt vores følelser, og inden vi virkelig sætter pris på deres indsats og liv? Hvad er det, der gør, at vi i dagligdagen ikke tilstrækkeligt påskønner og anerkender vore kære, hvilket ville kunne give os alle sammen paradiset her på jorden i dette liv, i stedet for at gemme alle følelserne, til efter at de er væk og døde? Hvordan ville vores liv være, hvis vi var bedre til at udtrykke vores følelser direkte?

Overvej lige et øjeblik hvilken ændring det kunne have haft, hvis Whitney havde fået den nuværende massive opmærksomhed og opbakning, mens hun levede. Måske havde det betydet, at hun stadig havde været i live i dag? Hun pressede jo sig selv til det yderste, hvilket kostede hende livet. Det samme gjaldt i øvrigt også for Michael Jackson, Elvis Presley og andre store navne.

Så påskøn og anerkend de mennesker, der betyder noget for dig – i dag! I morgen er de måske væk, og så er det for sent for dem.

Blandt andet er undertitlen lige ændret til "Om hvad du bør prioritere for at opnå frihed i dit liv"

En hel del af den feedback, jeg har fået, handlede om, at første halvdel af bogen var alt for rodet og usammenhængende. Det kan jeg tydeligt se nu, fordi jeg i mandags printede hele manuskriptet ud, og har haft spredt papirerne ud på spisestuebordet, så jeg lettere kan få et overblik. På billedet herunder kan du se, at der er plads til cirka ét kapitel ad gangen på bordet

Så pyha! Det er et temmelig stort arbejde at få styr på strukturen, og få flow i teksten. Men jeg arbejder mig støt og roligt igennem det hele.

www.frihed-medhelbredetifokus.dk

På bjerget var der mange børn i alle aldre. Måske er det fordi Sofia er godt to år gammel, at mit hjerte smelter som smør i solen, når jeg møder søde, selvkørende og glade børn. Jeg glæder mig meget til at hun næste år er med os (altså hele familien) på skiferie.

Men det er på mange måder godt for os andre. De næste ti år er det nemlig med stor sandsynlighed meget usandsynligt, at et krydstogtskib synker pga menneskelige fejl og mangler. Der bliver strammet gevaldigt op nu over alt. Den dårlige nyhed er, at om en lille snes år er alting glemt, og det vil igen blive farligt at sejle…

Man har også fundet ud af, at der de seneste 70 år har været et alvorligt brokollaps – hvert tiende år. Tankevækkende, ikke?

Her er beviset på at vi har ret

smil…

En måde at holde styr på, hvad der skal gøres i en travl hverdag kunne være ved hjælp af fire kasser (på næste side), som du tegner på et whiteboard, på en væg, eller på et ark papir. Vandret og lodret skriver du ”Haster ikke”, ”Haster” og ”Ikke vigtigt”, ”Vigtigt”.

Skriv først en lang liste på et stykke papir, med alt hvad du mener, du skal gøre. Det skal være både arbejdsrelaterede opgaver og fx at se TV, lufte hunden, betale regninger og forberede julen. Alt muligt.

Dernæst tager du hver enkelt opgave/aktivitet og skriver ind i de fire felter. Du kan gøre det med tusch, eller på selvklæbende gule lapper. Det vigtige er, at du kan ændre placeringen hele tiden, for ligesom din dag er dynamisk, vil dine opgaver også være dynamiske.

Her er nogle eksempler på, hvad der kan stå i hver kasse:

	Haster ikke	Haster
Ikke vigtigt	Trivialiteter Visse telefonopkald Tidsspilde ”Flugt”-aktiviteter Irrelevante e-mails For meget TV-kiggeri	Unødvendige afbrydelser Unødvendige reklamer Uvæsentlige møder, telefon­opkald, post Andres opgaver
Vigtigt	Værdiafklaring Visioner Planlægning Delegering Bygge netværk Træning kropsligt Nødvendig afslapning Gode samtaler Givende samvær Hobby og fritid	Kriser Presserende problemer Overholdelse af tidsfrister Mødeforberedelse Alarmer ”Brandslukning”

Når du har sat samtlige dine gøremål ind i skemaet, har du et overblik over, hvad du skal gøre (først).

Aktiviteter til højre, der haster, er ofte populære, fordi de kan få fokus væk fra noget, som er nødvendigt, men ubehageligt.

Boksen nederst i højre hjørne (haster og vigtigt) skal styres, så de aktiviteter, der ikke er vigtige, men haster, (øverst til højre) kan minimeres.

Fokus bør være på de aktiviteter, der ikke haster, men er vigtige (nederst til venstre), så det, der ikke haster, og ikke er vigtigt, kan undgås.

Jo færre opgaver, du har i kassen med ”Haster/Vigtigt”, jo roligere vil dit liv være.

Og jo færre ting du har i ”Haster ikke/Ikke vigtigt”, jo mere menings­fyldt et liv har du.

Så prøv at samle på aktiviteter, der er i boksen med ”Vigtigt/Haster ikke”.

Øv dig i at udfylde skemaet. Min erfaring er, at når man har gjort det et stykke tid, fx en uge eller en måned , er det blevet en vane, og man gør det automatisk i sit hoved uden at behøve fx de gule sedler.

Men jeg har brug for 10 frivillige, der har lyst til at give mig feedback på pdf-filen, inden jeg sender manuskriptet til trykkeriet på torsdag den 12. januar. Er du en af dem?

Det eneste, jeg har brug for, er din “mavefornemmelse” og uforbeholdne mening.

Læs mere om bogen på www.MikaelHoffmann.dk/frihed-helbred

Lige før jul skiftede jeg til en ny kæde, og på nogen af deres vægge står der kloge sætninger, som jeg gerne vil dele med andre.

De kan bruges i mange forskellige sammenhænge.

Klik på billedet for at se det i stor størrelse.

Når vi efter dronningens tale har spist, sætter vi os sammen og skriver hver især henholdsvis vores mål og vores byrder (udfordringer) på hver sine to stykker papir. Vi laver en kopi, så vi næste år kan huske, hvad det var, vi skrev. Lige før midnat går vi uden for.

Papirerne med byrderne bliver brændt af på jorden, mens vi i tankerne sender dem af sted til opløsning.

Papirerne med vores målsætninger klistrer vi rundt om en stor nytårsraket, som vi sender til vejrs (ud i universet) med vores ønsker om en god og lykkelig fremtid.

Nytårsdag, den 1. januar, gør vi følgende, hvilket også er en tradition og et ritual: Fremtidsplanlægning 12 måneder frem! Måned for måned skriver jeg (vi hver især) op, hvad jeg planlægger at gøre i det kommende år. Når vi har gjort det hverfor sig, gør vi det derefter sammen.

I løbet af det forløbne år har vi samlet billeder fra blade og magasiner med motiver af dét, vi gerne vil have og være. Min kone og jeg sidder og klipper disse billeder ud. De billeder, vi ikke har kunnet finde, googler vi og printer ud.  Billederne bliver fordelt i tre bunker. Én fælles bunke, og én til hver af os. Den ene bunke billeder bruger vi til vores fælles collage. Vi snakker om, hvor billederne skal sidde på det store ark karton, og klistrer dem på. Dette kaldes et Vision Board (som beskrevet i filmen ”The Secret”).

Billederne fra de resterende to bunker sætter vi op på hver vores stykke karton. De repræsenterer det, vi selv personligt ønsker at have i fokus det kommende år. Billedcollagerne hænger vi op i vores soveværelse. Hver dag hele året kan vi se, hvad det er, vi gerne vil nå og drømmer om – både privat og erhvervsmæssigt.

Prøv det! Det giver stof til eftertanke og processen er fantastisk. Måske bliver det også en tradition for dig og dine.

Se også en god lille konstruktive nytårsøvelse på
www.bjarnehallstroem.dk

Jeg fik selv helt tårer i øjnene over denne video