“Min søn, Mikael, har udgivet en bog om parforhol, som jeg har læst.

Alle på 18 år og opefter burde læse den, og vil garanteret få en masse ud af det. Jeg selv opdagede nogle ting, som jeg nok har forsømt i mit lange ægteskab gennem 48 år.”

http://atcore.dk/blog/sadan-effektiviserer-du-din-markedsforing-pa-twitter-med-hashtag/

God fornøjelse.

I aftes sad jeg i sofaen og læste en bog på engelsk, og da jeg havde brug for at slå et ord op, brugte jeg en applikation på min nye iPhone. Efter en pludselig indskydelse startede jeg en anden applikation, der læser stregkoder, og da jeg brugte den på bagsiden af bogen, kunne den vise mig både titel, forside osv. Det fik mig til at gå ind på kontoret efter min egen bog om parforholdet, og til min store overraskelse tonede den gule forside af min bog frem. DER blev jeg positivt forbavset. Er det ikke en fantastisk verden, vi lever i, hvor alting bare går lynhurtigt?

I aftes var vi 6-700 mennesker, der varmede op med cirka 15 kilometer, og det er en ren folkefest. Normalt ruller vi omkring 20 kilometer. Forrest og bagest mellem den kilometerlange slange af rulleskøjteløbereer er der en motorcykelbetjent. En del er klædt ud, og nogle har musik med på ryggen. Langs vejen vinger, pifter og hujer folk. Biler holder stille, så vi kan passere uhindret gennem alle lyskryds.

Klik på billedet for at se det i stor størrelse.

Sidste år rullede vi igennem og så flere dele af København, end jeg nogensinde før har set af hovedstadens mangfoldighed. Det er både spændende og sjovt, og det giver god motion.

www.independent.co.uk/news/obituaries/maersk-mckinney-moller-owner-of-the-worlds-largestcontainershipping-company-7648152.html

Journalisten, der skrev nekrologen, døde imidlertid allerede i januar i år! (Se nederst i artiklen.) Det må man sige er imponerende af hr. Møller

Det er tydeligt at nekrologen er skrevet i god tid, idet den omtaler Lindøværftet. Så man må sige at det er en avis, der efterlever mottoet “ved rettidig omhu”.

Og sikke en forfriskende forandring med en iPhone. Jeg er meget begejstret. Jeg har lige talte over Skype med en af mine venner, og vi kunne se hinanden lige så klart og tydeligt. Med et tryk på en knap skiftede min telefon til kameraet, der vender udad, og jeg kunne vise ham noget, vi snakkede om. Det er fantastisk. Lyden var også helt i top.

En anden god ting, jeg synes er betydeligt bedre på den nye telefon, er, at jeg kan tale til telefonen og få den til at gøre forskellige ting. Hvis jeg (på engelsk) beder den ringe til en bestemt person (blandt mine kontaktpersoner) ringer den selv op. Jeg kan også bede den om at skrive en SMS til en bestemt person og sende den, sætte et møde ind i kalenderen, skrive en note, lave en huskeliste, finde noget på internettet og meget mere.

Det ER en vidunderlig tid vi lever i.

På samme måde som kroppen har sine forsvarsmekanismer (immunforsvaret), har psyken det også. Menneskers forsvarsmekanismer søger at genskabe stabilitet og fjerne den psykiske ubalance, som typisk kan opleves som nervøsitet og dernæst angst.

Forsvarsmekanismerne bruges ubevidst til at forsvare sig mod frygt eller uacceptable og konfliktbetonede følelser eller tanker.

De fleste psykologiske forsvarsmekanismer løser de konflikter, som personen ikke umiddelbart er i stand til at løse, fx ved at vedkommende ikke kan få øje på problemet, der skal løses. Hvis det psykologiske forsvar ikke virker tilfredsstillende, udvikles en krise, en konflikt, et traume eller andre ”sygelige tilstande”.

I virkeligheden er det psykologiske forsvar særdeles kompliceret og til tider vanskeligt at forstå, men jeg har her forsøgt at simplificere det i otte områder:

1) Fortrængning.

Fortrængning er den hyppigste og vigtigste forsvarsmekanisme. Konfliktstoffet flyttes fra bevidstheden over i det ubevidste. De fortrængte følelser er imidlertid ikke ”væk”, men kan dukke op, enten i drømme, når vi har indtaget alkohol, eller når vi er i pressede situationer (fx i forbindelse med stress). Fortrængning er den vigtigste forsvarsmekanisme, fordi den kan bruges som ”nødbremse”, det vil sige, at når al anden bearbejdning af konfliktstof mislykkes, kan fortrængning ”fjerne” problemet og dermed fritage personen for de uacceptable følelser. Problemet er naturligvis ikke løst, bare fordi det er fortrængt. Eksempel: Kurt er blevet overfuset af sin chef, men glemmer det og føler heller ingen vrede. Han taler ikke til nogen om det, og bliver ved med at være glad for sit arbejde. Men efterhånden udvikler Kurt en depression som resultat af fortrængningen.

2) Benægtelse. Dette er en form for fortrængning. Eksempel: Enken benægter at ægtefællen er død, eller medarbejderen benægter en fyring. Herunder hører også bagatellisering og romantisering.

3) Projektion. ”Tyv tror hver mand stjæler”. Projektion betyder, at man tillægger andre noget, man ikke bryder sig om i sig selv. Man tillægger andre mennesker motiver, som man selv har. Når nogen til stadighed har uoverensstemmelser, stridigheder, diskussioner og kommer i konflikt med deres omgivelser, er der ofte tale om, at disse mennesker ikke kan se andre mennesker på grund af deres egne projektioner. I virkeligheden er det deres egne svagheder, som de slås med, men disse er blot projiceret ud på andre (heraf navnet projektion). Modparten beskyldes for (altid!) at være uærlig, grov, nærig, egoistisk, hensynsløs, ukritisk, usaglig, ufølsom, skattesvindler mv. Der er ofte tale om modsætningsfyldte generaliseringer. Det skal her bemærkes, at i ophedede diskussioner er de tre ord ”du”, ”altid” og ”aldrig” en farlig cocktail.

4) Rationalisering. Ved rationalisering kommer man med forklaringer, som på en måde er rigtige nok, men de er bare ikke tilstrækkelige. Eksempel: At man kommer for sent hjem og undskylder sig med trafikken. Men hovedårsagen til forsinkelsen er, at tiden løb fra en og man kom for sent fra kontoret.

5) Intellektualisering er en speciel form for rationalisering. I stedet for at stå ved de følelsesmæssige grunde til sine valg og handlinger, kommer man med lange intellektuelle begrundelser og undskyldninger for det skete.

6) Reaktionsdannelse. Når vi viser det modsatte af det, vi føler. Fx at man viser venlighed, når man egentlig er vred, eller man tilslutter sig det, som man normalt er imod.

7) Devaluering. Man nedgør andre – eller sig selv.

Afvisning. Man afviser andre for ikke selv at mærke smerten og skuffelsen.