Posts Tagged ‘behov’

Vrede og behovsopfyldelse

Tuesday, December 27th, 2011

I formiddags var jeg i svømmehal med min kone og datter (2 år), og det gav mig, foruden samværet med de to vigtigste mennesker i mit liv, også to andre gode oplevelser:

Vi lå i det varme soppebassin (34 grader) og nød livet og hinanden, da der pludselig var en ældre kvinde med et lille barn, der meget højt og meget vredt råbte efter en ung far med en lille dreng. Drengen havde tilsyneladende taget et korkbadedyr, der lå og flød, og kvinden mente, at det var hendes barnebarn, der brugte det. Manden sagde med almindelig stemme, at det bare lå der, hvortil kvinden meget vredt og truende bad ham aflevere det. Manden sagde blot stille, roligt og høfligt ”nej” og vendte sig om mod sin søn. RESPEKT! Ingen skal lade sig hundse af trusler og vrede. Kvinden sagde efterfølgende ingenting, men blev i hjørnet af bassinet med sit barnebarn. Efter cirka fem minutter hørte jeg manden spørge sin søn, om han var færdig med at lege med korkbadedyret, og da sønnen svarede ja, lod han det flyde ud midt i soppebassinet. Hvilken indre balance den far har!!! Han er helt sikker en super-rollemodel for sin søn.

Den anden gode oplevelse var endnu en bekræftelse på min tese, om at behov kan opfyldes via tre trin: 1) Først definerer man for sig selv, hvad man vil have, 2) udtrykker dette højt, hvor man kun taler ud fra sig selv, og 3) stiller spørgsmål.

Jeg kom ind i svømmehallens dampbad, og alle de øverste bænke var besat. Dog sad en mand og bredte sig over to pladser. Jeg sagde: ”Jeg kunne godt tænke mig at sidde på en af de øverste bænke. Må jeg sætte mig ved siden af dig?”

”Selvfølgelig”, svarede han og rykkede lidt til siden.

Så let og enkelt kan det gøres.

Hvad jeg mener med at tale ud fra sig selv, er at sige, hvordan man selv har det. Ikke at være ovre på de andres banehalvdel, med fx et ”Ryk dig lidt” eller ”Du fylder faktisk to pladser”. Det kan virke både uhøfligt, provokerende og manipulerende.

Hvis man derimod ved, hvad man vil have, udtrykker det klart og venligt, og derefter stiller et spørgsmål, kan man aldrig komme galt af sted. Det er min erfaring, at det virker fantastisk godt næsten hver eneste gang. Og det er blandet andet et af de værktøjer, jeg lærer mine klienter.

Boganmeldelse:

Tuesday, September 28th, 2010

Salg uden at sælge, positiv indstilling

Hvad jeg i denne bog har hæftet mig specielt ved er, at man indenfor salg ikke behøver at skulle sælge noget for hver en pris. Der er en ny måde at gøre det på, nemlig at finde ud af, hvad folk gerne vil have, og så give dem præcis dette og intet andet.

Bogen giver detaljerede anvisninger på, hvordan man får defineret folks problemer, får afdækket deres behov og tilfredsstillet dem.

Det er en meget informativ og spændende bog. Jeg synes, at Mikael har en meget positiv indstilling til livet, er meget initiativrig og innovativ. Han giver meget af sig selv i bogen.

Der er en kombination af mange gode råd i forbindelse med hvad folk interesserer sig for, inden de ønsker at købe noget, og så de myter og misforståelser, der bliver aflivet hos de mennesker, for hvem MLM har en negativ klang. Bogen beskriver en helt ny og anderledes måde at formidle produkter og tjenesteydelser på. Det var en virkelig øjen-åbner for mig, for jeg anede intet om dette område i forvejen.

Jeg har haft rigtigt meget glæde af at læse bogen og kan anbefale den til enhver, der måtte interessere sig for MLM.

Katrine Axholm er psykoterapeut med egen praksis på Frederiksberg og aktiv blogger på blog.katrineaxholm.dk. Hun har en fast klumme i Jyllandsposten og skriver selv på to bøger om kærlighed og parforhold.

Læs flere anmeldelser på www.frihed-medresidualindkomst.dk

Værdier

Tuesday, September 7th, 2010

Hvad der betyder mest for os (hvad der har størst værdi) skifter for de fleste i løbet af dagen, i løbet af året og i løbet af livet.

- Behovet for at sove melder sig oftest først hen under aften, når man bliver træt!
- At stifte familie og købe hus er nok ikke noget, de fleste 15-årige tænker allermest på.
- At synes at det er fedt at køre knallert, aftager normalt på et tidspunkt.

Vi har alle værdier. Mahatma Ghandi havde andre værdier end manden på bænken med øllene. Jeg siger ikke at nogen værdier er bedre end andre – kun at der er forskel.

Nogle mennesker vil gøre en forskel i verden, og andre ønsker blot at overleve. Men ALLE har mulighed for at gøre noget for at ændre deres situation. Benjamin Franklin, Oprah Winfrey og Barack Obama er alle meget markante eksempler på, at det er muligt at ændre sin oprindelige situation markant.

Så hvilke værdier har du valgt som dine?
· Er du ærlig og fair?
· Holder du dine aftaler?
· Afsætter du ressourcer til personlig udvikling?

De valg, vi vælger at træffe, afgør vores skæbne.

Continue reading “Værdier” »

Eksistentielle problemer

Saturday, June 19th, 2010

Nogle af vores problemer og udfordringer kan skyldes, at vi ikke kan eller vil se vores eksistentielle grundvilkår i øjnene.

Løsningen i denne psykologiske tankegang er, at vi ser både ensomheden, meningsløsheden og døden i øjnene – og tager ansvaret for os selv og vores personlige frihed.

Grundlæggende eksistentielle behov:
· Behov for at høre til (at høre til hos sig selv).
· Behov for kontrol (indflydelse og mening).
· Behov for tryghed (eksistens).
· Behov for selvagtelse (frihed og ansvar).

Hvis vi er autentiske og til stede i nuet, behøver vi ikke at reagere automatisk på oplevelser, men kan selv vælge en hensigtsmæssig reaktion.

Jeg skaber min egen tilværelse, og står alene med mine VALG og handlinger – og konsekvenserne af disse handlinger.

Vi er hver især startet med ”ingenting” og vi slutter med ingenting. Det er vigtigt at være nysgerrig overfor grænserne i tilværelsen.

Continue reading “Eksistentielle problemer” »

Udfordringer

Thursday, April 29th, 2010

Hvad betyder udfordringer? Er de altid af det onde?

Hvor sjovt er det at deltage i en konkurrence med en modstander, der er langt stærkere (eller svagere) end en selv?

For at begge parter skal synes at det er en god udfordring , skal det være jævnbyrdigt.

Et børnefodboldhold, der er placeret forkert i en pulje, vil kede sig, hvis alle kampe endte med mange mål til eget hold og nul mål til modspillerne. Eller modsat, hvis holdet blev banket sønder og sammen i alle deres kampe, ville de hurtigt blive ret desillusionerede. Der skal være en passende mængde udfordringer, ellers er der ikke noget ved det.

Sådan er livet også. Og vi vælger selv vores niveau. Hvis vi selv er ”førstehold”, så finder vi helt naturligt et andet ”førstehold” at spille imod, så det er nogenlunde jævnbyrdigt og sjovt. Helt automatisk søger vi den mængde udfordringer, vi (ubevidst) har brug for og vil have.

Continue reading “Udfordringer” »

Afhængighed

Monday, February 1st, 2010

Hvorfor sætter vi børn i verden? Er det udelukkende for at få dækket vores egne egoistiske behov for at blive bekræftet i vores eget spejlbillede? Eller for at have status?
Hvem vil bevidst gøre sine børn afhængige af forældrene? Mon ikke det overordnede mål er at gøre børnene uafhængige, så de kan klare sig selv?
Continue reading “Afhængighed” »

Er barnet konge eller dronning?

Thursday, January 14th, 2010

En baby kan ikke forkæles. Det kan ikke lade sig gøre. Babyen skal have al den kærlighed og omsorg, det er muligt at give. Allerhelst skal den lille have dækket ALLE sine behov (for mad, søvn, stimulering, ro, nærvær o.s.v.).

Men lige så snart babyen bliver til et barn, træder nye regler i kraft. Continue reading “Er barnet konge eller dronning?” »