Hvis man vil være selvstændig, skal der læres nogle nye færdigheder.
En af de allervigtigste kompetencer, vi kan opøve, er evnen til at rumme os selv og vores følelser. Hvis ikke vi er bange for noget inde i os selv, har vi en enorm frihed til at leve livet fuldt ud og udfolde hele vores potentiale.
Fx er det dybest set ikke andre mennesker, deres afvisning eller fordømmelse, vi er bange for. Angsten handler snarere om de følelser af ensomhed, meningsløshed og ikke-eksistens, som vi ville opleve indeni, hvis andre forkaster os.
Sådan er det med det meste af det, som vi irriteres over, har modvilje imod, eller forsøger at slippe for i vores liv. I virkeligheden forsøger vi ubevidst at undgå bestemt følelser, som vi ikke kan rumme.
Hvis vi kunne rumme alle slags følelser og var villige til at mærke hvad som helst inde i os selv, ville vi være fuldstændig frie til at tage de risici, som er nødvendige for at få det optimale ud af livet. (more…)






