Posts Tagged ‘langdistancevandring’

Nye vandrestøvler

Wednesday, December 28th, 2011

I dag købte jeg et par nye vandrerstøvler. De gamle har tjent mig trofast i seks år, været med mig fem gange på Caminovandring, og også været brugt som vinterstøvler hvert eneste år.

Da jeg for seks år siden bad sportsforretningen om vandreudstyr i allerbedste kvalitet, udpegede de blandt andet støvlerne. Jeg har været superglad for dem, men nu er det altså slut. Det er blevet til mere end 3.000 kilometers vandring, og nu er de totalt slidt op. Hvis de nye støvler er bare halvt så gode som de gamle, vil jeg være godt tilfreds. Det vil tiden vise.

Camino-julekalender

Wednesday, December 8th, 2010

Ser du mon julekalenderen om Caminovandring på DR2 med min navnebroder? www.dr.dk/DR2/C/Camino

I foråret og sommeren 2011 afholder jeg Caminovandringskurser både i Spanien og her i Danmark, på Hærvejen. Hvis du kender en person, der er interesseret i et intenst forløb med personlig udvikling og en ny kurs i livet, må du meget gerne fortælle vedkommende om mit kursusmed titlen “Total-terapi – lige til grænsen”. Det er fra Viborg til den tyske grænse i to uger. Læs mere på www.total-terapi.dk

Vejen til en afklaring – Caminovandring

Tuesday, March 30th, 2010

Et gammelt mundheld lyder: “Langdistancevandring er både en hurtig OG en langsom måde at ændre tingenes tilstand på.” Jeg er psykoterapeut og coach og har gået den såkaldte Camino fire gange. Mange siger, at pilgrimsruterne kan være et vigtigt redskab til at blive konfronteret med sig selv og træffe nye valg i livet.

Caminovandring kan ændre ens liv totalt. Langdistancevandring er nemlig både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og spirituelt godt for én. Alt overflødigt skrælles væk fra dag ét: Ingen mobiltelefon, ingen adgang til internet, ur, nyheder, eller anden unødig støj. Kun fordybelse. Og dermed er langdistancevandring en fantastisk og effektiv ramme til at blive bevidst om sine egne holdninger, overbevisninger og fordomme – og gøre noget ved de uhensigtsmæssige, hvad enten det drejer sig om private, erhvervs- og/eller helbredsmæssige udfordringer.

(more…)