Posts Tagged ‘respekt’

Vrede og behovsopfyldelse

Tuesday, December 27th, 2011

I formiddags var jeg i svømmehal med min kone og datter (2 år), og det gav mig, foruden samværet med de to vigtigste mennesker i mit liv, også to andre gode oplevelser:

Vi lå i det varme soppebassin (34 grader) og nød livet og hinanden, da der pludselig var en ældre kvinde med et lille barn, der meget højt og meget vredt råbte efter en ung far med en lille dreng. Drengen havde tilsyneladende taget et korkbadedyr, der lå og flød, og kvinden mente, at det var hendes barnebarn, der brugte det. Manden sagde med almindelig stemme, at det bare lå der, hvortil kvinden meget vredt og truende bad ham aflevere det. Manden sagde blot stille, roligt og høfligt ”nej” og vendte sig om mod sin søn. RESPEKT! Ingen skal lade sig hundse af trusler og vrede. Kvinden sagde efterfølgende ingenting, men blev i hjørnet af bassinet med sit barnebarn. Efter cirka fem minutter hørte jeg manden spørge sin søn, om han var færdig med at lege med korkbadedyret, og da sønnen svarede ja, lod han det flyde ud midt i soppebassinet. Hvilken indre balance den far har!!! Han er helt sikker en super-rollemodel for sin søn.

Den anden gode oplevelse var endnu en bekræftelse på min tese, om at behov kan opfyldes via tre trin: 1) Først definerer man for sig selv, hvad man vil have, 2) udtrykker dette højt, hvor man kun taler ud fra sig selv, og 3) stiller spørgsmål.

Jeg kom ind i svømmehallens dampbad, og alle de øverste bænke var besat. Dog sad en mand og bredte sig over to pladser. Jeg sagde: ”Jeg kunne godt tænke mig at sidde på en af de øverste bænke. Må jeg sætte mig ved siden af dig?”

”Selvfølgelig”, svarede han og rykkede lidt til siden.

Så let og enkelt kan det gøres.

Hvad jeg mener med at tale ud fra sig selv, er at sige, hvordan man selv har det. Ikke at være ovre på de andres banehalvdel, med fx et ”Ryk dig lidt” eller ”Du fylder faktisk to pladser”. Det kan virke både uhøfligt, provokerende og manipulerende.

Hvis man derimod ved, hvad man vil have, udtrykker det klart og venligt, og derefter stiller et spørgsmål, kan man aldrig komme galt af sted. Det er min erfaring, at det virker fantastisk godt næsten hver eneste gang. Og det er blandet andet et af de værktøjer, jeg lærer mine klienter.

Sig ja til din mand – og tag imod gaverne…

Tuesday, December 20th, 2011

Hvis du er kvinde, var du måske interesseret i, hvordan du får mere kærlighed i dit parforhold?

Hvordan kan du få din mand til at blive en rigtigt stor stærk mand, som vil gå i døden for dig, forgude dig, og give dig al den kærlighed, du måtte ønske dig?

En af måderne er at sige JA i stedet for NEJ.
At slippe kontrollen, og at satse mere på at få kærlighed end RET.

Her er 13 eksempler på, hvad du kan gøre:

1.
Sig ja til din mand – hver gang han får lyst til dig.
Også selv om du ikke lige har lyst – den kommer jo…….

Din mand elsker, når du er glad og legesyg.

2.
Sig ja til din mand – når han køber en ny ting til boligen.
Også selv om du ikke kan lide den – han kan jo lide den…….

Din mand elsker, når du er glad og positiv over for hans ideer.

3.
Sig ja til din mand – når han forkæler dig.
Også selv om han forkæler dig med det, han selv har lyst til fx en biograftur til en drengerøvsfilm.

Din mand elsker, når du er glad og åben.

 

Continue reading “Sig ja til din mand – og tag imod gaverne…” »

Vores forskelligheder

Thursday, December 2nd, 2010

Hvorfor er vi egentlig så forskellige? Mænd og kvinder, danskere og amerikanere, kristne og muslimer, vesterlændinge og østerlændinge?

Hvad er mon mest konstruktivt og opbyggeligt: At fokusere på forskellighederne og forsøge at lave de andre om, så de ligner os – eller mon det vil være at fokusere på lighederne, og forsøge at forstå forskellene? Hvilken verden vil du helst leve i? Respekt for hinanden begge veje, eller krig med hinanden? Valget er dit!

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse ;-)

Respekt for dine omgivelser

Monday, July 26th, 2010

Hvis telefonen ringer, mens man spiser i selskab med sin familie eller sine venner, og man rejser sig for at tage den, har man truffet et valg. Man har tilvalgt en (ukendt) person, der tilfældigvis ringer til en om et eller andet, og man har samtidig fravalgt sin familie og sine venner i spisesituationen.

Ingen er nødt til at svare en telefon, der ringer. Man kan vælge at lade telefonsvareren tage imod besked, og ringe tilbage til vedkommende senere. Hvis det er vigtigt, ringer folk som regel igen senere.

Hvis man har valgt at svare telefonen midt i et måltid (eller et møde), risikerer man to ting:

1) Børnene lærer af sine forældre, at man ikke behøver at sætte grænser overfor en person, (der ringer op).
2) Ægtefællen mærker, at der er andet eller andre, der er vigtigere end familien og ritualerne omkring et måltid.
3) Venner og samarbejdspartnere føler sig nedprioriteret i forhold til andre, der ringer op.

Continue reading “Respekt for dine omgivelser” »

At kræve

Saturday, May 1st, 2010

Det er børns natur at kræve. Det er et overlevelsesinstinkt – en læringsproces, som dog bør stoppe på et tidspunkt.

BØRN
Børn skal have, hvad de har brug for, hverken mere eller mindre. Det svære for opdrageren er at kunne vurdere, hvad der i den pågældende situation er mest hensigtsmæssigt at gøre.
Hvis forældrene siger for meget ”nej”, begrænser de barnets udfoldelsesmuligheder. Hvis de siger ”ja” for meget, udvandes relationen og resultatet kan blive, at barnet savner grænser og mister respekten til den ”voksne”, samt at den ”voksne” mister sin autoritet som læremester/ forælder.

PRESSEN
De tilsvarende problematikker finder vi med journalisterne på de kulørte blade og deres relation til Kongehuset.

Det er pressens natur og pligt at spørge. Dele af pressekorpset lever af at snage i kendte menneskers mest intime detaljer. For det er, hvad folk ønsker at læse om i de pågældende blade. Det er grunden til, at de pågældende blade bliver købt. På den anden side er det Kongehusets pligt at sige ja og nej på de rigtige tidspunkter. Hvis de for ofte afslår et interview og lukker sig inde, risikerer de at miste deres fremtrædende rolle i befolkningen. Hvis de siger for meget ja til pressen, udvander de monarkiet og ender måske med at folket foragter dem.

SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED
I den selvstændige virksomhed er det kundernes natur at kræve. Det er den selvstændiges pligt at sige ja og nej på de rigtige situationer – for at beholde kunderne i relationen og også for at kunne have en fornuftig indtjening og ikke gå konkurs. En balancegang, som den selvstændige bør holde sig omhyggeligt for øje…

Lignende historier kan vi genfinde over alt i vores liv. Det hele hænger sammen.