blog.MikaelHoffmann.dk

På www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2012/03/14/082526.htm kan du læse om, at rygning efterhånden er forbudt alle steder, blandt andet på arbejdspladserne. Nu er turen så kommet til slik og sukker, som indtages i arbejdstiden. LEGO og Novo Nordisk har fjernet søde sager fra automater og kantiner, men til gengæld bliver medarbejderne tilbudt frugt, grøntsager, nødder og groft brød.

- Hvor meget skal arbejdsgiveren blande sig i sine medarbejderes usunde vaner, der koster dyrt i sygedage?

- Hvor stor frihed skal man have til at ødelægge sig selv? Og hvis man vælger at forgifte sig selv, hvor meget skal man så have hjælp til at rette det op igen bagefter? Skal samfundet betale regningen i form af fx hospitalsindlæggelser?

Sociolog og forsker ved CBS, lektor Nanna Mik-Meyer, mener, at virksomhederne her er gået for vidt med sundhed på arbejdspladserne. Hun frygter, at medarbejderne bliver opdelt i A- og B-hold.

Men er de ikke allerede det? Er der ikke allerede lighedstegn mellem fx rygere og taber-typer? Handler det ikke primært om vores egne personlige valg, om vi vil være sunde eller usunde? Om vi vil være raske eller syge? Det er blandt andet det, min kommende bog “Frihed – med helbredet i fokus” handler om, www.frihed-medHelbredetiFokus.dk.

På www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Filosofi_Tro_Historie/Modoplysningen.htm kan man høre om, hvordan oplysningstiden i 1700-tallet førte til, at de religiøse var bange for samfundets udvikling i retning af perversion og ustabilitet. De mente, at oplysning ville forvandle mennesket til noget monstrøst, friheden til trældom og terror, og at fornuft ville blive til ufornuft. Derfor lavede de modoplysning – som vi pudsigt nok også ser i dag i Bibelbæltet i USA, Afghanistan og andre steder med fundamentalisme.

Jeg mener, at oplysning og viden kan give os frihed, og det liv, vi ønsker os.

Jeg mener også, at folk må gøre, hvad de vil. De skal blot være parat til at tage konsekvenserne af deres valg og selv betale regningen.